Den blev vedtaget i 2014 – nu er ny cykelbro endelig på vej ved »farligt kryds«

En cykelbro over et stærkt trafikeret kryds på Amager blev vedtaget i 2014. Nu skal projektet endelig i gang.

En ny cykelbro på Amager kan være en god nyhed for flere tusinde trafikanter, der fremover kan undgå det trafikerede kryds ved Vejlands Allé og Artellerivej. Her et genrebillede af cyklister i København. Fold sammen
Læs mere
Foto: Morten Germund
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I Københavns Kommunes budget for 2014 blev man enige om, at etablere en cykelbro over det stærkt trafikerede kryds ved Artillerivej og Vejlands Allé på Amager.

Men fordi Teknik- og Miljøforvaltningen har afventet en afklaring af byggeriet på Amager Fælled og linjeføringen af den fremtidige Havnetunnel ved Østre Ringvej, har projektet været forsinket og sat i bero.

Men nu – ni år efter det blev vedtaget – bliver projektet genoptaget. Og det kan være godt nyt for tusindvis af trafikanter.

Ifølge beregninger fra forvaltningen anslås det, at omkring 6.400 cyklister vil passere cykelbroen over Artillerivej i løbet af et døgn i 2035. For fodgængere er det tal 1.100.

Det vækker begejstring hos Amager Vests lokaludvalg, at projektet nu er blevet genoptaget:

»Det er jo en tudsegammel sag efterhånden, men vi er begejstrede over, at den er blevet genoptaget. Det er et farligt kryds, hvor cyklisterne skal krydse vejen mellem biler, der gerne bare vil fremad. Der opstår jævnligt farlige situationer,« siger Kresten Thomsen (SF), formand for Amager Vest Lokaludvalg til mediet KøbenhavnLIV.

Planen for anlæggelsen af broen har fået et tilskud på 20 millioner kroner af Vejdirektoratet. Det er dog forventningen fra Forvaltningen, at mange trafikanter stadig vil krydse Artillerivej i terræn.

»Fordi ramperne på broen bliver lange, og broen derfor forventeligt kun vil blive brugt og cyklister og gående, der skal ligefrem langs Vejlands Allé,« skriver forvaltningen i sin sagsfremstilling.

Projektet er planlagt til at gå i gang i januar 2023 og forventes at stå færdig ultimo 2025.