De købte huset for 2,5 millioner kroner og solgte det for næsten det dobbelte fem år senere: »Det er en lavine«

I Tårnby Kommune er den gennemsnitlige huspris steget 61 procent i løbet af det seneste årti. Kun i Københavns Kommune er priserne steget mere. For René Nielsen Kjær har udviklingen været med til at sikre familien.

Værdien af familien Nielsen Kjærs gamle hus blev stort set fordoblet på fem år. Nu er René Nielsen Kjær ved at renovere stueetagen i familiens nye hus. Oscar Scott Carl

Familien var knap flyttet ind, før den kunne se, hvor det bar hen.

René Nielsen Kjær er 34 år og bor i Kastrup i Tårnby Kommune på Amager. Og så har han været en del af en ejendomshandel, der med hans egne ord har skabt et »sikkerhedsnet for familien«: