De kan også i Sverige: Hælder selv store mængder spildevand direkte i Øresund

I Malmø kan de blive nødt til at gøre som i København og helt bevidst skylle masser af urenset spildevand direkte ud i Øresund.

Akkurat som der er overløb af urenset spildevand direkte i Øresund fra København, er der overløb fra Malmø. Nikolai Linares/Ritzau Scanpix

København er blevet mødt med en verbal skidtspand fra Sverige med kritik fra såvel eksperter og politikere som selveste Greta Thunberg, efter at det er kommet frem, at kommunen har givet tilladelse til en fem døgn lang og 290.000 kubikmeter stor udledning af spildevand direkte i Øresund.

Tilladelsen er givet til forsyningsselskabet Hofor.