De har aldrig kendt en jøde – men så fik københavnsk skole et særligt besøg: »Jeg regnede med, at de var besat af deres tro«

Kan en jøde og en muslim være venner? Kan to folkefærd, der strides i Mellemøsten, have noget tilfælles i Danmark? I en uge har to københavnske skoler arbejdet med fordomme, og Berlingske tog med, da de to skoler mødte hinanden i fredags.

14-årige Alma (tv.) havde flere bud på, hvor fordomme kommer fra: »Jeg tror, at fordomme kommer fra fortællinger eller film, hvor folk bliver vist på en stereotypisk måde. Eller måske fra forældre.« Til højre ses Nasteho. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Eis
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Jøder har krøllet hår, og kvinderne går i lange nederdele.

Muslimer går i mørkt tøj, og de kan godt drille andre.

Sådan lød bare et udpluk af de fordomme, der fredag stod sin prøve på Lundehusskolen i København. Her fik skolen, der har relativ mange muslimske elever, besøg af den jødiske skole, Carolineskolen.

Besøget skete som kulmination på en hel »Brobygger«-uge, hvor skolernes ældste årgange har haft fordomme på skoleskemaet for at lære, hvordan man nedbryder dem og rummer nogle, der er anderledes end en selv.

At netop Lundehusskolen og den jødiske skole smeltede sammen under ét tag i fredags, har sine grunde: De to skoler huser minoriteter, der ikke nødvendigvis omgås hinanden til dagligt, og i Mellemøsten strides jøder og muslimer i Israel-Palæstina-konflikten.

De faktorer kan give grobund for fordomme, og elever fra begge skoler, som Berlingske talte med, havde gjort sig forestillinger om hinanden inden fredagens møde.

Alisa, Ella og Lior, der går på Carolineskolen i 7. klasse, erkendte, at de »nok« havde haft fordomme om Lundehusskolens elever. De havde forestillet sig, at Lundehusskolens elever gik i mørkt tøj, og at pigerne bar tørklæde.

Og så havde Alisa været lidt nervøs for, om de jødiske elever ville blive drillet eller grinet af.

»Men sådan har de slet ikke været, de er vildt søde,« indskød Alisa hurtigt, mens de andre piger nikkede.

Ella (tv.), Alisa (m.) og Lior (th.) kunne komme i tanker om mange ting, som muslimer og jøder har tilfælles. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Eis.

Der var allerede god stemning i luften, da Berlingske trådte ind i et klasseværelse på Lundehusskolen fredag morgen, hvor eleverne fra de to skoler styrtede rundt mellem hinanden. Med et navneskilt på brystet, en blyant og en liste i hånden, søgte eleverne ivrigt efter nogen, der opfyldte et af kravene på listen.

»Kan du godt lide 'Den store bagedyst'?,« blev 12-årige Alisa fra Carolineskolen spurgt om.

»Ja,« svarede Alisa og skrev hurtigt under på papiret.

Da legen nåede sin ende, havde de tre veninder hver især lykkedes med at samle en masse underskrifter. Blandt andet fra en, der havde en lillesøster, og fra en, der kunne lide ananas på pizza.

De mente samstemmende, at ugen havde været »meget god«.

»Det har været godt at lære, hvordan man kommunikerer ordentligt og snakker på en pæn måde til hinanden,« fortalte Lior.

»Ja, og vi har lært at fordomme ikke nødvendigvis passer, for alle er forskellige,« fortsatte Ella.

»De er helt normale børn«

Fredagen fortsatte med et væld af aktiviteter, og efter et teaterstykke i Lundehusskolens store aula, talte Berlingske med seks af værtsskolens elever. De havde også gjort sig tanker om dagens gæster inden besøget.

»Jeg havde en fordom om, at de (Carolineskolens elever, red.) var mega ortodokse. Men de er helt normale børn. Der er ikke noget anderledes ved dem. De er ikke særlig troende,« sagde 14-årige Nasteho fra Lundehusskolens 8. klasse.

Faktisk havde Nasteho troet, at pigerne fra den jødiske skole ville dukke op i nederdele, der dækkede knæene. Og måske med paryk eller hat som nogle ortodokse jøder, fortalte hun.

Andre elever fra Lundehusskolen, som Berlingske talte med, havde forventet, at de jødiske elever havde krøller, at alle drengene bar kalot, og at de kun snakkede med jødiske folk.

»Jeg regnede med, at de var besat af deres tro, men nu har jeg mødt dem, og sådan er de ikke,« sagde 14-årige Alma.

Özlem Cekcic, generalsekretær for projektet, mente, det var vigtigt, at de to skoler mødte hinanden: »I mødet sker der mirakler. Man opdager, at den anden også har to fødder og to hænder.« Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Eis.

De to skoler ligger omkring tre kilometer fra hinanden, men forud for dagens besøg kendte ingen af de seks elever fra Lundehusskolen en jøde. Så hvor kommer fordommene fra? Det havde Alma flere bud på.

»Jeg tror, at fordomme kommer fra fortællinger eller film, hvor folk bliver vist på en stereotypisk måde. Eller måske fra forældre,« sagde Alma.

Özlem Cekcics projekt

Hele ugens undervisning bundede i, at de to skoler er den del af projekt »Brobyggerne«, som Özlem Cekcic er generalsekretær for. Projektets mål er at skabe dialog mellem Danmarks befolkningsgrupper.

»Jeg håber, at vi med denne uges undervisning har sået et frø, der kan blomstre i eleverne, så de er mere bevidste om deres fordomme og kan rumme hinanden,« sagde Cekcic, der påpeger, at rummelighed er essentielt i et demokrati.

Lundehusskolen tager del i projektet, fordi det er vigtigt, at børn tidligt lærer at være tolerante og mindre fordomsfulde, sagde skolens leder, Kim Stenholm Paulsen.

Carolineskolens leder, Uri Krivaa, pegede på, at skolen deltager af to grunde. Dels for at lære eleverne om tolerance og forskellighed, dels for vise udadtil, hvordan jøder er.

»Projektet giver os mulighed for at få nogle fordomme omkring jøder lidt til side, så andre forstår, at jødiske børn er ligesom alle andre børn,« sagde Uri Krivaa.

Eleverne drak »dialogsodavand« og spillede et samtalespil på tværs af skolerne, inden dagen sluttede. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Eis.

Helligdage og hovedbeklædning

For der er også ting, som forener de to kulturer. Eleverne påpegede, at hverken muslimer eller jøder spiser svinekød, at flere af deres helligdage ligger tæt op ad hinanden, og så har begge religioner traditioner for hovedbeklædning.

»Vi har faktisk ret meget til fælles,« sagde Lior eftertænksomt.

Der er heller intet til hinder for, at de to minoriteter danner venskaber på tværs, mente eleverne stålfast. Og der var da også allerede nogle elever, som havde udvekslet kontaktoplysninger på sociale medier, fortalte de.

»Man skal huske på, at bare fordi der er nogle jøder og nogle muslimer, der er i konflikt et sted i verden, så definerer det ikke dem, der er andre steder,« sagde Alma.

Så hvordan sørger vi for, at der er god stemning mellem jøder og muslimer i Danmark?

»Vi skal tage fordomme væk og ikke lytte til, hvad andre folk har oplevet, men prøve selv at danne os vores egne erfaringer,« mente Lior.

»Bare fordi Israel og Palæstina er uvenner, så behøver vi jo ikke at være uvenner. Vi er ikke Israel eller Palæstina, vi er bare børn, der gerne vil have fred – og venner,« afsluttede Alisa.