Lørdag kl. 11 blev barrikaderne ved Christianias hovedindgange fjernet, og fra mandag vil hele fristaden officielt være genåbnet efter sin længste lukning nogensinde. På et fællesmøde i marts besluttede christianitterne at spærre verden ude af frygt for corona, men fra på mandag vil alt være genåbnet, inklusive restauranter og værtshuse som Månefiskeren og Woodstock.
»Vi åbner, fordi restauranter i hele Danmark åbner. Når de må, så gælder det også Christiania,« siger Christianias talsperson Hulda Mader.