Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Det bliver en noget anden oplevelse, når man fremover bestiller en Whopper eller en Crispy Chicken hos Burger King på Rådhuspladsen i København.
Fra 15. marts og en måned frem stryger burgerkæden alt kød fra menuen.
Burger King Rådhuspladsen lancerer således den første danske »Plant-based« restaurant med plantebaserede bøffer og snacks, oplyser Burger King i en pressemeddelelse.
»I de forgangne uger har vi i Sverige og Norge åbnet lignende konceptrestauranter med stor succes,« siger Carsten Lambrecht, dansk landechef i Burger King:
»Ved at åbne en restaurant, der kun serverer Plant-based og kødfri alternativer, får vi god mulighed for at teste produkter, der endnu ikke er en del af vores traditionelle menu.«
Efterspørger kødfri alternativer
Forvandlingen på Rådhuspladsen sker i forbindelse med, at Burger King satser stort på alternative varianter af klassikerne på menukortet. Kæden har for nylig over hele landet lanceret kødfri alternativer til velkendte burgere.
Det sker, fordi der er stigende efterspørgsmål på vegetariske alternativer, forklarer Carsten Lambrecht.
»Med de nye alternativer håber vi at gøre det nemmere at vælge kødfrit på farten,« siger han.
Burger King understreger dog, at produkterne er designet for at tilbyde større variation for gæster, der ønsker at spise mere plantebaseret, men som ikke nødvendigvis er veganere eller følger en særlig diæt. For selvom bøfferne eller fileten i burgerne i forbindelse med den nationale lancering ikke indeholder animalske produkter, er burgerne ikke veganske.
I den plantebaserede restaurant på Rådhuspladsen vil der slet ikke være animalsk kød, ost eller bacon i restauranten i løbet af den måned, forsøget står på.
På åbningsdagen vil de første 100 gæster på Burger King Rådhuspladsen modtage en goodiebag med gaver og rabatkort til Burger King.