Brandalarm skaber »tung kø« i morgentrafikken

Brandvæsen og politi rykkede mandag morgen ud til en tunnel i København, som har været afspærret.

En fejlalarm spærrede kortvarigt en trafikal hovedpulsåre i København her til morgen. (Arkivfoto) Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Frederikssundsvejstunnelen har her til morgen været spærret i begge retninger.

Det skyldes en brandalarm, som brandvæsenet og politiet rykkede ud for at undersøge, oplyser Københavns Politi.

Klokken 8.30 er tunnelen dog åbnet igen, da der »med al sandsynlighed var tale om en fejlalarm«, fortæller politiet til Berlingske.

Den korte tids afspærring har dog allerede formået at skabe problemer.

Ifølge DR P4 Trafik er der »tung kø« på det sidste stykke af Hillerødsmotorvejen i retning mod København.

»På Borups Allé starter køen lige nu fra starten af Bispeengbuen,« skriver P4 Trafik på Twitter.

Til Berlingske oplyser politiet også, at der fortsat et kødannelse på stedet, men at trafikken så småt begynder at glide igen.