Borgmesterkæden var fundet frem til den helt store mesterskabsfejring: Nu må borgmesteren beklage

En kæmpe mesterskabsfejring af FC København mandag aften møder kritik fra utilfredse borgere.

Den socialdemokratiske borgmester på Frederiksberg, Michael Vindfeldt, var en glad mand mandag aften.

Her sikrede Michael Vindfeldts yndlingshold, FC København, sig nemlig det danske mesterskab. Det skete, efter at holdet besejrede Viborg, og udfordrerne fra FC Nordsjælland fik klø i Brøndby.