Borgmester vil omdøbe omstridt plads opkaldt efter Simon Spies: En særlig afsløring i Berlingske var »prikken over i’et«

Borgmesteren i Helsingør Kommune bekender nu kulør i sagen om den omstridte Simon Spies Plads. Pladsen skal ikke længere være opkaldt efter den omstridte rejsekonge, og det skyldes ikke kun hans omgang med mindreårige piger.

Benedikte Kiær, konservativ borgmester i Helsingør Kommune, bekender nu kulør i sag om den omstridte Simon Spies Plads. Hun vil omdøbe pladsen, og det skyldes ikke kun hans seksuelle omgang med mindreårige piger, som DR har afdækket i dokumentarprogrammet »Spies og morgenbolledamerne«. Hans forhold til nazismen vejer også tungt, fortæller borgmesteren. Arkivfoto: Aage Sørensen/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der har været hidsig debat om, hvorvidt Simon Spies Plads i Helsingør fortsat skal bære rejsekongens navn. Debatten blussede for alvor op, efter at DR satte fokus på, hvordan Simon Spies betalte unge kvindelige ansatte – oftest under 18 år – for have sex med sig.

Kommunens borgmester, Benedikte Kiær (K), har indtil nu opfordret byens borgere og politikere til at have en åben debat om emnet uden selv at give sin mening til kende. Men nu melder hun klart ud.

Pladsen skal have nyt navn, hvis det står til borgmesteren. Hun mener, at den skal hedde Svingelport, fordi den tidligere er blevet kaldt Svingelport i folkemunde. Benedikte Kiær fortæller desuden, at afsløringen om Simon Spies’ nazistiske tilbøjeligheder var dråben, der fik bægeret til at flyde over. Efter den historie ville hun ikke længere gemme sig.

»Vi fik præsenteret historien om morgenbolledamerne allerede i juni, hvor vi havde en debat om emnet. Dengang tænkte jeg: Mon ikke vi skal lade det fare? Men så kom DRs afsløring om, at det ikke bare var unge kvinder, han havde seksuel omgang med, men unge, sårbare piger. Derefter kom historien om hans forhold til nazismen. Jeg synes, at den historie var prikken over i’et,« siger borgmesteren og tilføjer, at Helsingør Dagblad også opfordrede hende til at bekende kulør i diskussionen om den omstridte plads.

Betonede sin stamtavle

Benedikte Kiær henviser til Berlingskes afsløring om Simon Spies’ nazistiske tilbøjeligheder. Fortællingen har hidtil været, at Simon Spies meldte sig ind i det danske nazistparti, DNSAP, af praktiske årsager. I 1941 sendte Simon Spies imidlertid en ansøgning til det danske »østrumudvalg«, som skulle få Danmark med i Nazitysklands betvingelse af Sovjetunionen. Den ansøgning fortæller en helt anden historie om rejsekongens forhold til nazismen.

I ansøgningen talte Simon Spies direkte ind i den nazistiske ideologi ved at betone sin rene stamtavle. Ansøgningen viser også, at han arbejdede for en producent af nazistisk propagandafilm, ligesom han afslutningsvist skrev, at han gerne selv ville opleve »vor tids store begivenheder og personligt yde en indsats for dem«.

Ansøgningen har fået seniorforsker fra Rigsarkivet Steen Andersen til at vurdere, at Simon Spies ikke bare var et »et passivt DNSAP-medlem«. Det er blandt andet i det lys, at Helsingørs borgmester, Benedikte Kiær, ønsker at omdøbe pladsen.

»Meget mærkeligt«

Hun forklarer, at der blot få hundrede meter fra Simon Spies Plads står en søjle, som hylder modstandskampen under krigen:

»Med Sveasøjlen hylder vi vores forfædre, som kæmpede for et frit land. Jeg synes, at det virker meget mærkeligt, at vi blot få hundrede meter derfra har en plads, som hylder en person, der gik ind for det stik modsatte. Han meldte sig ikke bare ind i det danske nazistparti af praktiske årsager. Han var meget opsøgende i forhold til nazismen.«

Benedikte Kiær siger samtidig, at murmaleriet af Simon Spies på Simon Spies Plads kan blive fjernet i forbindelse med en kommende renovering.

På mandag skal byrådsmedlemmerne i Helsingør tage stilling til, om kommunen skal sætte en proces i gang, hvor man skal kigge på at give pladsen et nyt navn. I den forbindelse vil borgerne blive hørt, fortæller Benedikte Kiær.