Det politiske opgør om skyld og ansvar er i fuld gang på Frederiksberg, efter at det er kommet frem, hvordan kommunen i årevis har forvaltet det specialiserede børneområde fejlagtigt og ude af trit med lovgivningen.
Flere kommunalpolitikere farer nu i kødet på hinanden med beskyldninger om at »slå politisk plat« på sagen, lave »stunts«, være »indebrændt« og fremføre udokumenterede påstande og ligegyldige efterrationaliseringer.