161 milliarder kroner. Så mange penge vil Folketingets partier frem mod 2035 investere i veje, skinner og stationer i Danmark med den nye aftale »Infrastrukturplan 2035«.

Men aftalen mangler både projekter og penge, der har adresse i selve hovedstaden. Det mener Frederiksbergs borgmester, Simon Aggesen (K).

»Det er skuffende. Det er helt tydelig, og det har det været længe, at fokus er rettet mod alt andet end hovedstaden. Og det synes jeg er en uheldig og bekymrende tendens,« siger han og nævner, at han eksempelvis savner mere metro i aftalen.

Af aftalen fremgår det, at 64 milliarder kroner vil blive investeret i nye veje. 86 milliarder kroner skal gå til jernbaner og kollektiv trafik, mens 11 milliarder kroner er afsat til forskellige puljer. Heraf bruger man 55 milliarder kroner på allerede igangsatte projekter. Samtlige partier står bag aftalen, men eksempelvis står Enhedslisten og Alternativet uden for den del af aftalen, der handler om investering i veje.

»Det, der er endnu mere bekymrende, er, at dette ikke blot er regeringens udspil, nu er det samtlige partier, der står bag aftalen og støtter op om denne prioritering,« siger Simon Aggesen og uddyber, at han har forståelse for, at hans eget parti er gået med i aftalen, men at han også herfra savner en skarpere prioritering af hovedstaden.

Artiklen fortsætter efter grafikken.

Det forkerte postnummer

I København og på Frederiksberg sættes der blandt andet penge af til »metrodrift på S-banen«, hvor et nyt signalsystem på S-banen gør det muligt at automatisere togene og skabe drift, som man kender det fra metroen i København, ligesom der også sættes penge af til udvidelse af Amagermotorvejen og opgradering af stationer i området.

Herudover er det også reserveret 12,7 milliarder kroner til vej og metro til den fremtidige halvø Lynetteholm, men de penge er at betragte som et lån, som skal betales tilbage af de penge, der blandt andet tjenes på salg af byggegrundene på halvøen.

I det samlede billede er der tale om en klokkeklar underprioritering af hovedstadsområdet, mener Simon Aggesen. Ikke mindst når man sammenligner med, hvad der er sat af til Aarhus Kommune. Særligt springer det i øjnene på ham, at der er afsat godt 2,7 milliarder kroner til en tunnel under Marselis Boulevard i Aarhus, mens der kun er sat ti millioner kroner af til en forundersøgelse af en delvis nedrivning af Bispeengbuen, der ligger på Frederiksberg og i Københavns Kommune.

Et faktum, som borgmesteren kalder »en decideret lang næse« til de mange borgere i hovedstaden.

»Vores postnummer ligger i hovedstaden, og det kan næsten ikke tolkes som andet, end at det må være baggrunden for, at det ikke bliver prioriteret – og som hovedstadsborgmester er det ekstremt frustrerende og skuffende.«

Aarhus Kommune får også en letbane eller en busløsning fra centrum til Brabrand, en udvidelse af E45 samt 317 millioner kroner til at fremtidssikre Aarhus Hovedbanegård.

Trist og dyrt

Men hvorfor bliver hovedstaden i dine øjne ikke prioriteret?

»Det er en tendens i tiden, at det er opportunt at prioritere alt andet end hovedstaden, og det er en uheldig tendens. Jeg forstår det ærligt talt ikke.«

Hovedstaden er jo også et området med vækst, har I ikke mulighed for at gøre mere selv, end kommuner andre steder i landet?

»Det er netop på grund af den vækst og den store trafik i hovedstaden, at der er behov for, at de ansvarlige politikere adresserer nogle af de udfordringer, hovedstaden står over for. Det virker, som om man tænker, at hovedstaden kan håndtere det hele selv. Nu skal vi fokusere vores energi andre steder. Men det er altså ikke sådan, tingene hænger sammen,« siger Simon Aggesen og uddyber:

»Det er endnu mere trist, at det her er så stor og dyr en aftale, for det sætter en stor fed streg under, at hovedstaden ikke er blevet prioriteret. Men det er sådan, det er, og det må vi så tage til os, og så må vi se, hvordan vi kommer videre herfra.«