Borgmester drømmer om større skattelettelser i København: »Vi kunne få landets laveste skattesats ved at forfølge det her«

Københavns Kommune har har haft indtægter for godt 1,3 milliarder kroner mere, end man må bruge på service til borgerne. De penge skal bruges på at give københavnerne skattelettelser, lyder det fra Venstre. Ikke en »førsteprioritet«, siger S.

Når Københavns Kommune har større indtægter, end man må bruge, så skal de tilbage i borgernes lommer, siger Venstres leder i København, beskæftigelses- og integrationsborgmester, Jens-Kristian Lütken. Foto: Linda Kastrup

Tre år i træk har Københavns Kommune sænket kommuneskatten. Men det er stadig borgerne i Vejle, der betaler landets laveste sats. 

Men med et nyt notat i baghånden mener Venstres leder i København Jens-Kristian Lütken nu, at det er på tide at feje vejlenserne til side og lade København indtage førstepladsen.