Bødeboom: Hastighedsændringer rammer bilister hårdt

På fire dage blev der udskænket bøder, som overraskede selv politiet.

På Lyngbyvej skal bilisterne også være opmærksom på, hvor hurtigt de lægger foden på speederen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

10 km/t ser ud til at have en stor betydning for bilisterne, hvis man ser på antallet af bøder, der er blevet delt ud på fire dage.

På fire indfaldsveje til København er hastigheden blevet sat ned fra 60 til 50 kilometer i timen, og det har resulteret i en bøderegn til bilisterne. Det skriver TV 2 Lorry.

Fra mandag morgen til torsdag ved middagstid kunne færdselsbetjente fra Københavns Politi samle 63 bøder og klip samt tre betingede frakendelse af kørekortet på strækningerne.

Det drejer sig om Kalkbrænderihavnsgade, Lyngbyvej, Folehaven/Ellebjergvej og på strækningen fra Sjællandsbroen og ind til og med Kalvebod Brygge, hvor politiet har stået med bødeblokken.

Politiet havde meldt ud, inden de ville øge deres tilstedeværelse på vejene. Og det høje antal af bøder har fået politikommissær i Københavns Politi for færdselsafdelingen, Bettina Blom Appelyard, til at spærre øjnene op.

»Det er nogle høje tal set i forhold til, at vi kun har været der i forholdsvis kort tid. Det er et udtryk for, at folk ikke respekterer og lægger mærke til den skiltning, der er lavet. De kører med den hastighed, de plejer,« siger Bettina Blom Appelyard til TV 2 Lorry.

Hastighedsnedsættelsen trådte allerede i kraft i oktober. Men det er bevidst, at politiet først har fået gennemført en hastighedskontrol nu. De har villet give bilisterne en periode til at vænne sig til de nye fartgrænser.

Hastighedskontrollen er en del af en større indsats flere steder i København, lyder det fra politiet. Det er således ikke mere kontrol på nogle veje end andre.

Så mange bøder er blevet udskrevet:

Kalvebod Brygge:

23 bøder og klip i kørekort.

Vasbygade:

15 bøder og klip i kørekortet.

En bøde og betinget frakendelse af kørekortet.

Sydhavnsgade:

Otte bøder og klip i kørekortet.

En bøde og betinget frakendelse af kørekortet.

Sjællandsbroen:

Fire bøder og klip i kørekortet.

Kalkbrænderihavnsgade:

Tre bøder og klip i kørekortet.

En bøde og betinget frakendelse af kørekortet.

Lyngbyvej:

Ti bøder og klip i kørekortet.

Kilde: Københavns Politi