Godt hver fjerde københavnske stemme er gået til Enhedslisten, men et flertal uden om partiet har skænket overborgmesterposten til Socialdemokratiet – og nu melder spørgsmålet sig: Hvor meget kommer hovedstadens borgere egentlig til at mærke Enhedslistens valgsejr?
»Mit gæt er, at københavnerne ikke vil kunne mærke det i særlig stor grad,« siger Liberal Alliances nye – og eneste – repræsentant i Borgerrepræsentationen, Ole Birk Olesen.






