Bilerne vælter ind i København – Taus Edwards' største hovedpine er alle »Djøf-bilerne«

Hvert år kommer der tusinder af nye biler til i København og på Frederiksberg. Borgerne bliver rigere, og bilerne bliver billigere, siger forsker. 29-årige Taus Edwards på Frederiksberg er træt af mængden af »Djøf-biler«, men han kan ikke undvære sin egen bil.

Taus Edwards bor på Frederiksberg er afhængig af sin bil for at komme på arbejde. »Man er også nødt til at have øje for os, som gerne vil bo i København, men som er nødt til at komme frem og tilbage på arbejde,« siger han. Fold sammen
Læs mere
Foto: Tobias Kobborg
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

De holder der om morgenen, når 29-årige Taus Edwards skal afsted til sit event- og teambuildingfirma i Hvalsø, og de holder der om aftenen, når han kommer hjem og må cirkle rundt for at finde en parkeringsplads i Svømmehalskvarteret på Frederiksberg.

De biler, som han med et mere malende udtryk kalder »Djøf-bilerne«. Biler, der for det meste holder stille mandag til fredag, og som så bliver brugt til en tur i sommerhus i weekenden.

»Min største hovedpine er parkering, fordi der holder så mange biler, hvor jeg bor. De holder der om morgenen, når jeg kører, og de holder der også om eftermiddagen, når jeg kommer hjem. Og det er træls for sådan en som mig, der er afhængig af min bil,« siger han.

Lyt til artiklen her:

Uagtet om de er i brug daglig eller kun i weekenden, så stiger antallet af biler i hovedstaden hvert år, viser nye opgørelser fra Danmarks Statistik. Alene fra udgangen af 2019 til udgangen 2020 var der godt 6.500 flere personbiler i brug i København, og på Frederiksberg steg antallet med cirka 1.000 personbiler. Hvilket svarer til stigninger på mellem fire og fem procent. Og ser man på perioden fra 2010 til 2020, er antallet af familier med adgang til minimum en bil i de to kommuner også steget.

Det skaber mere trafik på vejene og lægger pres på byens parkeringspladser i en tid, hvor der i det hele taget er pres på arealerne i København og på Frederiksberg, hvor politikerne også forsøger at finde plads til nye borgere, boliger, institutioner, grønne arealer … og biler.

Derfor kan Taus Edwards godt forstå, at mange politikere kæmper for at begrænse antallet af biler i hovedstaden, men omvendt synes han også, at politikerne skærer alle bilister over en kam og negligerer de borgere, der som han har brug for deres bil i dagligdagen.

»Jeg synes, at det er rigtig fint, at man vil mindske antallet af biler i en storby, men man er også nødt til at have øje for os, som gerne vil bo i København, men som er nødt til at komme frem og tilbage på arbejde,« fastslår han.

Rigere og rigere

Hos brancheorganisationen Danske Bilimportører fortæller administrerende direktør Mads Rørvig, at borgernes bilkøb i hovedstaden på mange måder følger udviklingen i resten af landet, og en af de tendenser, han ser, er, at folk ikke alene køber flere biler, de køber også større og dyrere biler.

»Der sker en ændring i danskernes præference for biler, og det skyldes, at danskerne bliver rigere, og deres indkøbsvaner ændrer sig,« siger han og forklarer, at det kan ses, når danskerne skriver under på slutsedlerne hos bilforhandlerne.

Danske Bilimportørers opgørelse fra Frederiksberg Kommune viser, at hvor det i 2015 var mindre end hver femte bil i kommunen, der var en såkaldt premiumbil som eksempelvis Mercedes og BMW eller en suv, så er det i dag hver fjerde bil i kommunen.

»Hvis man har mere end et barn og skal på ferie til sommerhuset, så vil man gerne have en bil, som er mere sikker, hvor der er plads, og hvor man sidder højere,« siger han.

En anden afgørende faktor for, hvilke køretøjer danskerne erhverver sig, er skatter og afgifter. I et land med verdens højeste bilbeskatning skal der nemlig ikke »skrues på ret meget«, før det kan ses i statistikkerne, forklarer Mads Rørvig.

Den stigende mængde biler er også udtryk for, at det er blevet billigere at eje dem, fortæller Ismir Mulalic, der forsker i by- og transportøkonomi på Copenhagen Business School.

»Ud over at vi bliver rigere, så er benzinen blevet billigere, og registreringsafgiften har været faldende. Så det overrasker mig ikke, at antallet af biler stiger, da dem, der bliver rigere, især bor i hovedstadsområdet,« siger han.

Men der er stadig meget, politikerne kan gøre for at komme den heftigt diskuterede trængsel i hovedstaden til livs, påpeger Ismir Mulalic. Det kræver bare, at de finder det helt store afgiftshæfte frem.

»Kommunalt findes den største effekt ved at hæve beboerlicenser og parkeringsafgifter, som man ser både i Ørestaden og Amsterdam i Holland. Men det kræver, at der er politisk vilje til at gå i den retning. Der er også mange tiltag, som skal findes på landspolitisk niveau såsom trængselsafgifter og roadpricing, der rammer brugeren frem for ejeren.«

Men kommer det ikke til at ramme socialt skævt for dem, som har brug for en bil og ikke er en del af den øverste indkomstklasse?

»Det er svært at undgå det helt, selvom det kan justeres efterhånden,« siger han.

»Man kan også vende den om og spørge, hvorfor det skal være så billigt? I så fald kan man argumentere for, at institutionspladser skal være gratis eller billigere – det er også en nødvendighed for mange. Men land koster mange penge i hovedstaden – og det gør en parkeringsplads også,« siger han og understreger, at der til gengæld oftest er bedre job og flere penge at tjene i byen.

»Sindssygt billigt at parkere«

På rådhusene i hovedstaden har politikerne længe været opmærksomme på den stigende mængde firhjulede i byen, og de udfordringer, der følger med, i form af trængsel, sikkerhed og forurening, hvor der bliver kigget efter løsninger i kassen med gulerødder som eksempelvis faste p-pladser til delebiler.

Men samtidig leder politikerne også på hylden med pisk efter værktøjer, der kan begrænse lysten til at eje bil i byen som eksempelvis at sløjfe p-pladser og hæve beboerlicenserne.

På Frederiksberg vil borgmester Simon Aggesen (K) helst trængslen til livs med »gulerod frem for pisk«, siger han. Derfor kommer han heller ikke til at foreslå, at man skal »straffe« borgerne ved at hæve deres beboerlicenser.

»De af vores borgere, som bor i byen og har behov for at komme ind og ud af deres by for at passe deres arbejde, skal have lov til det. Det er rigelig dyrt at bo på Frederiksberg og i hovedstaden generelt,« siger han.

Derfor vil han i stedet fremme alternativer som delebiler til dem, der ikke er afhængige af deres bil til arbejde og drøfte trængselsafgifter i hovedstaden med regeringen for dem, der kører ind i byen.

I nabokommunen København mener teknik- og miljøborgmester, Ninna Hedeager Olsen (EL), at løsningerne på trængslen i hovedstaden først og fremmest skal findes på Christiansborg.

»Vi kan gøre noget i kommunerne ved at fremme cyklisme og kollektiv trafik. Men vi har ikke værktøjer, der er gode nok, fordi de indgreb – såsom registreringsafgifter – der vedtages på landspolitisk niveau, har så stor indflydelse. Blandt andet er afgifter på trængsel og roadpricing fra Folketinget noget, som man kunne geninvestere i eksempelvis park and ride-anlæg og i den kollektive trafik.«

Men noget, I kan gøre, er at hæve for eksempel beboerlicenser – er det noget, I er villige til?

»Det kommer til at være et meget hårdt værktøj, hvis vi kun har det, og derfor ser jeg det som noget, der skal ske i kombination med de andre ting. Men det er et værktøj, vi før og har brugt og kan bruge. Heldigvis har der været et flertal i de sidste forhandlinger, som også har turdet sige, at det jo er helt sindssygt billigt at parkere i København og bruge så meget af vores alle sammens plads.«

Hvor høje skal de så være?

»Jeg kommer ikke bare lige sådan med et tal, men det er jo selvfølgelig noget af det, vi kan gøre. Men det er jo også decideret at fjerne parkeringspladser. Hvis det bliver besværligt at have en bil, rykker man folk hen på cyklen eller i den kollektive trafik.«

På Frederiksberg mener Taus Edwards dog, at politikerne generelt bruger for meget tid på at tænke i restriktioner. I stedet skulle de hellere tænke i, hvordan de løser udfordringer for borgere som ham, der er afhængige af bilen.

Men hvorfor flytter du ikke bare ud af byen?

»Jeg holder virkelig af at bo i byen, og jeg holder af, hvad byen kan for mig i min fritid. Min kæreste arbejder på Christianshavn. Og når vi bruger byen, så bevæger vi os heller ikke rundt i bil. Det er simpelthen for besværligt.«

Og det bliver ikke mindre besværligt, når han inden længe er nødt til at skifte bil, fordi han har brug for en større bil med større trækkraft på sit arbejde.

»Jeg har brug for en større bil, men jeg har ikke lyst til at parkere en større bil hver eftermiddag og aften, når jeg kommer hjem.«