Biler står i flammer i nordsjællandsk kommune, men politiet er på bar bund: I ly af natten blev Mortens »livsgrundlag« brændt ned

76 biler er brændt i Helsingør siden 2017. Politiet mistænker størstedelen af brandene for at være påsatte, men efter fire år har politiet kun sigtet syv personer. Det samme billede tegner sig i Storkøbenhavn med flere end 1.000 bilbrande og få dømte siden 2016. I Helsingør står Morten Kristoffersen tilbage med ét spørgsmål, efter hans lastbil udbrændte: »Hvem har jeg pisset af?«

Morten Kristoffersen er selvstændig vognmand med sit enkeltmandsfirma. I starten af maj fik han brændt sin lastbil ned af ukendte gerningsmand ude foran sit hjem, og det har haft store økonomiske konsekvenser for ham. Tobias Kobborg

To høje brag vækkede Morten Kristoffersen i hjemmet natten til 10. maj i år.

Han var ellers endelig faldet i søvn efter længere tids besvær, men han ville ikke få mulighed for at krybe i seng igen den nat.