Biler kører på fortovet i populær nordsjællandsk strandby, og Idas fireårige datter blev næsten påkørt: »Det er crazy«

Når solen skinner, valfarter danskerne til sommerhusland, og særligt Tisvildeleje nord for København er en populær destination. Menneskemængden har ført til køkaos og parkeringsanarki i byens lille hovedgade, hvor Ida Andersens unge datter nær blev påkørt i sommer. Nu vil borgere have kommunen til at handle.

Ida Andersen gik på fortovet i Tisvildeleje med sine børn, da en modkørende bilist var lige ved at ramme hendes datter, da vedkommende kørte op på fortovet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Svold
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Da Ida Andersen i sommer gik på fortovet i Tisvildeleje med sine tre børn, fik hun sig en forskrækkelse.

Hendes fireårige datter, som løb foran hende på sin løbecykel, var lige ved at blive ramt af en bil, der kørte ind på fortovet. Det var første gang, hendes datter var ved at komme galt afsted i trafikken, men det var langtfra første gang, hun havde set bilister køre op på fortovet i den smalle hovedgade. Det sker hele tiden.

»Det er crazy. Bilerne har overtaget, og så må fodgængerne springe til side eller gå en anden vej,« siger 31-årige Ida Andersen, som har boet i byen det meste af sit liv.

Beboere i Tisvildeleje fortæller, at trafikken i byen har udviklet sig til det vilde vesten: Folk parkerer, hvor det passer dem, for der er ingen p-vagt til at udstede bøder. De parkerede biler er skyld i lange bilkøer, hvor modkørende bilister skiftevis skal vente på, at den anden passerer, så de selv kan køre frem. Ikke alle er tålmodige, og ikke så sjældent kører bilisterne ind på fortovet for at komme hurtigere frem.

Det har stået særligt slemt til det seneste år. For mens mange provinsbyer fortsat kæmper mod butiksdød og affolkning, er Tisvilde en af undtagelserne. Folk har længe stimlet til fiskerlejet nord for København, men siden pandemien brød ud, har menneskemængden været større, og besøgene hyppigere.

»Hver lørdag, hvis der er en smule sol, valfarter folk til Tisvilde. Alle skal igennem hovedgaden og ned til stranden for at vende, og så opstår der et flaskehalsproblem,« siger Ida Andersen.

Byens udfordring er ikke enestående. Flere danske hotspot har oplevet problemer grundet danskernes behov for forstadsidyl og natur. Det gælder blandt andet vandreruten Amarminoen i København og en populær sti i Vejle, der går i området ved Egtvedpigens grav.

Der er dog løsninger at hente, mener projektleder hos Dansk Byplanlaboratorium Michael Nørgaard.

»Det er klart, at trykket på byerne bliver større, når folk bruger deres sommerhuse mere,« siger han:

»Men der er redskaber at tage i brug for at løse udfordringerne. Kommunerne skal bare have modet til at gøre det.«

31-årige Ida Andersen arbejder som tandlæge i Gilleleje – cirka 20 kilometer fra Tisvildeleje. Her er infrastrukturen langt bedre, siger hun. Der er flere, store parkeringspladser, og vejene er brede. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Svold.

Plejede at være en soveby

Som ung i Tisvilde tog Ida Andersen hver weekend toget til København. For der skete intet i hjembyen, som de færreste overhovedet havde hørt om.

Nu strømmer folk til byen hver weekend. Selv tilbringer hun – under almindelige omstændigheder – hver weekend i »Lejet« sammen med sin familie. Men under pandemien har de undgået byen i weekenderne.

»Det er det vilde vesten på hovedvejen i Lejet. Folk gør, som det passer dem, og der er ingen til at håndhæve reglerne,« siger hun.

Det er på hovedgaden, at alle butikkerne, cafeerne og den eneste dagligvarebutik i miles omkreds er. Og man skal som bilist følge den for at komme ned til stranden og til skoven.

»Vi har holdt os væk, siden den ældre dame var tæt på at påkøre min datter, for det skræmte børnene. Den ældre dame var chokeret og ked af det bagefter, for hun havde ikke set min datter, som var bag en parkeret bil, da hun kørte op på fortovet« siger Ida Andersen:

»Men det dur bare ikke.«

Mange lokale er enige med hende, og løsningsforslagene på byens Facebook-gruppe er mange: Lav en stor parkeringsplads ved stationen. Gør gaden bilfri. Hyr en parkeringsvagt. Lav et betalingsanlæg.

Gribskov Kommune oplyser, at den er »meget opmærksomme på trafikken i hovedgaden«, og at de kender til udfordringerne.

»Vi har dog ikke arbejdet med konkrete løsninger. Der er to primære årsager til den tætte trafik: For det første parkerer en del desværre ulovligt langs vejen, og det gør det sværere for biler at passere hinanden – det er politiets opgave at tage sig af det. For det andet er der bare rigtig mange turister, og det vil uanset hvad give visse trafikale udfordringer på en smal vej. Det kan vi desværre ikke afhjælpe,« skriver Dorethe Ungstrup, centerchef i Center for Teknik og Borgerservice i Gribskov Kommune.

Parret Jakob og Ida Andersen sammen med Karlo på et år, Laurits på to og Solvej på fire år. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Svold.

Gør som i Sydeuropa

Danskerne valfarter ikke kun til Tisvilde. Flere mindre byer og naturområder har oplevet et stort opsving i antallet af gæster. Det er typisk steder, der ikke er indrettet til at tage imod en stor menneskemængde, og i flere tilfælde har det resulteret i reprimander fra borgere og lokale myndigheder.

Det er blandt andet tilfældet ved vandreruten Amarminoen, som går fra DR Byen på Amager til Dragør. Her har fodgængere besørget og smidt affald i et sådant omfang, at de lokale har oprettet en gruppe, der skal »vogte« naturen.

I forrige uge lukkede Vejle Kommune en 14 kilometer lang vandresti ved Egtvedpigens grav, der ligeledes har været umådelig populær under pandemien. Omkring 1.000 danskere gik dagligt på stien i påsken, hvilket resulterede i parkeringskaos og skrald i naturen.

Ifølge Michael Nørgaard, som er projektleder hos Dansk Byplanlaboratorium, skyldes det, at folk har for vane at flokkes de samme steder, da der ofte skabes en hype.

»Der er en tendens til, at folk flokkes de samme steder. Det handler også om formidling. Kommunerne bør fokusere på at få spredt folk ud, så de ikke går i gåsegang i skoven, når en anden skov 15 kilometer væk har det samme at byde på,« siger han.

Michael Nørgaard beskriver det som et tveægget sværd. For menneskemængden giver også liv og penge til kommunerne. Men for at skabe den bedste værdi for alle – lokale såvel som turister – bør kommunerne finde løsninger.

Marielyst på Falster har bygget hovedgaden om til en gågade, og i Sydeuropa er der gode eksempler på, at man bygger parkeringspladser lidt uden for byen, så folk skal lade bilen stå og gå til kulturliv, cafeer og butikker, siger han.

Man kan også forestille sig fleksible løsninger, hvor en attraktiv hovedgade er lukket om sommeren og åben om vinteren, hvor det primært er de lokale, der bruger byen.

Lige nu er der en stor parkeringsplads ved stranden i Tisvildeleje, men bilisterne skal gennem hovedgaden for at komme ned til den.

»Det skaber mere værdi for dem, der besøger byen, for det er sjovere at sidde udenfor på en café ved en gågade end ved en trafikeret vej, hvor der kører biler forbi,« siger Michael Nørgaard.

Ida Andersen tilbringer meget tid i Gilleleje – et andet fiskerleje omkring 20 kilometer væk – hvor hun arbejder som tandlæge. Her er også mange besøgende, men byen er bedre rustet til menneskemængden, mener hun. Vejene og fortovene er bredere, og der er flere store parkeringspladser modsat i Tisvildeleje, der mere eller mindre består af en enkelt vej.

»Vi skal indse, at byen er blevet meget populær, og det kommer ikke til at stoppe, for folk har for alvor opdaget Tisvilde,« siger Ida Andersen:

»Det kræver noget større planlægning at løse, og det er op til lokalpolitikerne.«