Bestyrelse trodser beboerdemokrati på Blågårds Plads: Familier skal fortsat smides ud

Det almene boligselskab fsb ønsker at fastholde beslutningen om at smide de tre familier fra Blågårds Plads på gaden.

Rasmus Paludan blev hurtigt eskorteret væk fra sin demonstration 14. april 2019, da tilskuere gik til angreb. De følgende knap 12 timer var der uroligheder i hele hovedstaden. 23 blev anholdt, der var 70 ildspåsættelser, 30 biler blev sat i brand, og der blev for første gang indført dobbeltstrafzoner i København. Fold sammen
Læs mere
Foto: Brian Berg
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Tre familier fra Blågårds Plads på Nørrebro skal fortsat smides ud af deres boliger, efter at medlemmer af husstandene deltog i voldsomme optøjer mod politiet, da den racismedømte leder af Stram Kurs, Rasmus Paludan, demonstrerede på pladsen 14. april 2019.

Det slog organisationsbestyrelsen i det almene boligselskab fsb fast mandag. Det fremgår af dens hjemmeside.

Bestyrelsen har derfor valgt at trodse beboerdemokratiet, hvor der på et ekstraordinært afdelingsmøde i Blågården i august blev stemt for at trække opsigelserne tilbage med 490 stemmer for og seks imod.

Derfor blev der på et repræsentantskabsmøde i fsb stillet forslag om, at fsb trækker udsættelserne tilbage, og det forslag blev vedtaget med 45 stemmer for, 36 stemmer imod og 12 blanke stemmer.

Men nu har otte ud af i alt 11 medlemmer af fsbs organisationsbestyrelse stemt for, at opsigelserne ikke bør trækkes tilbage.

Der har været argumenter for og imod fsbs beslutning, men først kort om sagen.

Bandlyst fra Blågården

Den dag, Rasmus Paludan demonstrerede, nåede han kun at kaste med Koranen i få minutter, før tilskuere på pladsen stormede mod ham.

Dagen – og demonstrationen for den sags skyld – kulminerede med brosten, fyrværkeri og andet kasteskyts fra vrede, maskerede unge rettet mod kampklædt politi, der svarede igen med tåregas og knipler.

Det har siden da haft alvorlige konsekvenser for familierne til de unge, der deltog i optøjerne.

En lov fra 2018 betyder nemlig, at boligselskabet fsb har mulighed for at smide en hel familie ud af en ejendom, såfremt en af beboerne har begået én ud af en række overtrædelser inden for en radius af en kilometer fra ejendommen.

Og derfor har fsb, der er hovedstadens største almene boligselskab, bedt i alt fire familier fra afdeling Blågården ved Blågårds Plads om at forlade deres lejemål, fordi medlemmer af husstandene deltog i optøjerne.

Én familie er allerede fraflyttet. En anden familie afventer at få sin sag for boligretten, en tredje familie har anket sin sag til Østre Landsret, hvor den fjerde og sidste familie netop har tabt og overvejer at anke til Højesteret.

Argumenter for og imod

Loven og fsbs beslutning har vakt stor modstand, ikke bare blandt beboerne fra Blågårds Plads, men også i den offentlige debat.

Kritikken er blandt andet gået på, at beslutningen har været uretfærdig og en form for »kollektiv afstraffelse« af familierne.

De tre medlemmer af fsbs bestyrelse, som altså var i mindretal, argumenterede for, at opsigelserne skulle trækkes tilbage. De mener, at fsbs repræsentantskab har »kompetence til at træffe en sådan beslutning«, står der på boligselskabets hjemmeside. De tre medlemmer har også fremhævet, at »beboerne i Blågården på deres ekstraordinære afdelingsmøde har tilkendegivet, at de ikke finder beboerne i de tre lejemål utryghedsskabende«.

Argumenterne for at fastholde opsigelserne er, at det ikke »skal være lægmands vurdering at tage beslutning om, hvorvidt beboere skal sættes ud af deres lejemål. Det er alene administrationens fagprofessionelle opgave. Det er administrationens ansvar og pligt at forvalte gældende lovgivning, herunder for eksempel husordenssager, restancesager samt sikre god ro og orden i afdelingerne«, står der.

Et ekstraordinært repræsentantskabsmøde skal nu bekræfte den beslutning, som et flertal i bestyrelsen har taget.