Regeringen vil pege landets største byer i en grønnere og bedre retning.
På et pressemøde onsdag kl. 11.30 i Hafnia Hallen i Valby præsenterede regeringen sit udspil »Tættere på – Grønne byer og en hovedstad i udvikling«, som du kan få overblikket over her.
Berlingskes indlandsredaktør Kasper Krogh siger, at København nu får den chance, mange lokalpolitikere længe har ventet på:
»København får med regeringens udspil muligheden for at rykke på ting, man politisk har ønsket fra rådhuset i årevis, men ikke har kunnet beslutte eller gennemføre på egen hånd. Det gælder både byggeri af fodboldbaner og svømmehaller i stor stil, et forbud mod brændeovne og zoner, hvor der kun må køre nulemissionsbiler. Nu er åbningen der, og det interessante bliver så, om man vil trykke helt igennem på rådhuset,« siger han og tilføjer:
»Udspillet er en stor håndsrækning fra regeringen til socialdemokratiet i København, der kan bruge det som afsæt til valgløfter i milliardklassen frem mod kommunalvalget til november. Dog med det kæmpe forbehold, at kommunen selv skal finansiere gildet.«
Til stede på pressemødet var statsminister Mette Frederiksen (S), indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek (S), miljøminister Lea Wermelin (S) og kultur- og kirkeminister Joy Mogensen (S).
Muligheder til kommunerne
Væsentligt for store dele af udspillet er, at det giver »mulighed« for landets kommuner til selv at træffe beslutninger på en række områder. Central står, at regeringen vil give kommunerne en større selvbestemmelse på flere områder, bl.a. omkring brændeovnene, fremhæver Kasper Krogh.
»Det bliver interessant at se, hvor langt man vil gå. Vil borgerrepræsentationen eksempelvis gå ind og forbyde brændeovne i København? Miljømæssigt kan det give god mening, for brændeovnene står for en meget stor del af partikeludledningen i København. Men et fuldt forbud vil i givet fald ramme 16.000 husstande i byen, der i dag har en brændeovn,« siger han:
»Det er en beslutning, der går direkte ind og rører ved ganske mange mennesker hverdag med et forbud. Tør man det et halvt år før et kommunalvalg? Det kan tale for, at man lander på en model med udfasning over tid, skrotningpræmier og så videre for at tilskynde folk til selv at træffe valget.«
Et andet helt centralt punkt for københavnerne – særligt blandt børnefamilierne – er muligheden for nye idrætsfaciliteter. Det har længe været en kendt sag i hovedstaden, at der er lang ventetid til eksempelvis fodboldklubberne eller svømmehallen.
»En milliard til nye fodboldbaner og svømmehaller lyder jo umiddelbart som en kæmpe juleaften. Og der er et enormt behov for flere og bedre idrætsfaciliteter i hovedstaden. Men der er altså en del nuancer i det. For hvor vil man anlægge de ekstra fodboldbaner i en by, der i forvejen mangler plads, og hvor næsten enhver ledig grund udstykkes til boliger? Det kan givet tænkes ind i nye områder som Lynetteholm og Nordhavn – men vis mig lige hvor der kan anlægges ekstra fodboldbaner på Vesterbro eller Nørrebro,« siger Kasper Krogh, der samtidig peger på, at der er grænser for, hvor meget en milliard kroner kan udrette, når der formentlig også skal renoveres på de eksisterende idrætsfaciliteter.
Finansieringen skal kommunerne selv klare
Kasper Krogh påpeger, at pengene skal findes ude i kommunerne, præcis som det var tilfældet for København og Frederiksberg, da regeringen for nylig fremlagde sin infrastrukturplan. Regeringens nye udspil fungerer som en udvidelse af anlægsloftet, som ellers tidligere har sat grænser for kommunernes muligheder. Derfor er udspillet fra regeringen på sin vis en gratis omgang centralt - men dog en imødekommelse af et stort ønske fra særligt Københavns Rådhus:
»Anlægsloftet har man i årevis ønsket at gå over i København, så på den måde passer det kommunen perfekt. Det interessante er jo så, hvor man vil finde pengene til idrætsanlæggene. Tidligere har man prioriteret byggeri af skoler og daginstitutioner højere, men har jo så nu mulighed for at prioritere begge dele. Interessant bliver at se, hvorfra i budgettet for 2022 og frem, man tager pengene,« siger han.
Han slutter af med at konstatere, at det nye udspil for alvor sparker gang i valgkampen frem mod kommunalvalget i november.
»Socialdemokratiet skal til kommunalvalg i København og forsøge at sikre, at Sophie Hæstorp Andersen vælges som ny overborgmester med et solidt mandat. Med dette udspil får hun mulighed for at videreføre planer om renovering og byggeri af skoler, institutioner, plejehjem og botilbud. Og så lægge løfter for en milliard på idrætsanlæg oveni. Ikke dårligt for en spidskandidat i valgkamp, for der er faktisk en del penge at bruge af i kommunekassen i København,« siger Kasper Krogh, Berlingskes indlandsredaktør.
