Berlingske fastholder satsningen på hovedstadsstoffet

Metropol-stoffet vil fortsat være højt prioriteret på berlingske.dk. I papiravisen rykker det fremover ind som otte sider i fredagens 1. sektion og vil derudover være spredt ud over ugen, som det også er tilfældet digitalt. Berlingskes læsere flokkes om historierne fra hovedstaden. Derfor holder vi usvækket fast i at satse på dem.

Foto: Google Maps
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

På Berlingske tager vi det alvorligt, at vi er fra København, Danmarks hovedstad.

Det er netop sådan, vi ser på København: som Danmarks hovedstad. Hvor magten, pengene, kulturen og de nye strømninger findes. Og hvor der hver dag træffes beslutninger, som har betydning for alle danskere i hele Danmark.

Men København er også et sted, et område. Tidligere i 2021 skruede Berlingske markant op for dækningen af hovedstadsområdet med vores journalistiske Metropol-satsning, der blandt andet betød, at vi besluttede frem til og med kommunalvalget at udgive en særlig ugentlig sektion hver fredag med hovedstadshistorier.

Metropol har været en succes. Hovedstadsstoffet har mange læsere, både digitalt og i papiravisen, og vi fastholder den journalistiske prioritering af disse historier, som kan være både politiske eller konkrete historier om personer, sager eller fænomener i hovedstadsområdet, der kan interessere en bredere kreds af Berlingske-læsere.

Efter kommunalvalget omlægger vi stoffet i papiravisen, så Metropol fremover bliver otte sider i avisens 1. sektion om fredagen. Det gør det muligt at opprioritere hovedstadshistorier også på andre af ugens dage på papir, mens vi på berlingske.dk uændret vil have Metropol-stof højt prioriteret gennem hele ugen.

Og der bliver nok at skrive om.

Ved det netop overståede kommunalvalg skete der mange politiske forskydninger i hovedstadsområdet. Rundt omkring i regionens kommuner havde Det Konservative Folkeparti et ekstremt godt valg og fastholdt de fleste borgmesterposter – mens nye også kom til.

Samtidig var der andre tydelige strømninger. Selvom De Konservative også gik frem på Frederiksberg, dog kun i mindre grad, så mistede partiet borgmesterposten efter 112 år. I stedet bliver Frederiksbergs næste borgmester den socialdemokratiske Michael Vindfeldt, der blandt andet bygger sit flertal på Enhedslisten, som blev det næststørste parti i kommunen.

Den udvikling, at både den rødeste fløj og den borgerlige fløj gik frem, så man også i Københavns Kommune, hvor det imidlertid gik hårdt ud over Socialdemokratiet, der her har haft monopol på overborgmesterposten i omtrent lige så lang tid, som De Konservative har ejet den på Frederiksberg. Socialdemokratiet bevarede dog posten, men Enhedslisten blev Københavns Kommunes største parti; næsten hver fjerde københavner stemte på det revolutionære parti, der vil afskaffe den private ejendomsret og indføre socialisme.

Alle disse politiske forskydninger findes der grunde til, som ikke kun er politiske. De er for eksempel også demografiske. Uanset den socialdemokratiske regerings forsøg på at få vand til at løbe opad ved at udflytte uddannelser til provinsbyer, så er tendensen fortsat den, at stadig flere unge søger mod de store byer.

Det er med til at rejse de afgørende spørgsmål om hovedstadens videre udvikling. Hvor skal der bygges, og hvilke typer boliger? Hvordan skal fremtidens trafikale hovedstad se ud? Skal bilerne væk fra den indre del af byen, eller er det symbolpolitik, der skader vækst og udvikling og det erhvervsliv, også København fremover skal leve af? Hvordan bliver klimadagsordenen, som optager mange vælgere i hovedstadsområdet, omsat til konkret politik i de kommende år på kommunalt niveau?

Også i Region Hovedstaden var der valg, som gav en stor socialdemokratisk tilbagegang og en markant konservativ fremgang. Socialdemokratiet beholdt dog posten som regionsrådsformand for det, der i vidt omfang er en politisk valgt sygehusbestyrelse. Også her har Berlingske i de seneste måneder leveret stærke, dagsordensættende hovedstadshistorier, blandt andet med afdækningen af problemerne med 112-alarmcentralen.

Historier, der har konkret betydning for borgernes følelse af tryghed i København, Danmarks hovedstad.

Dem vedbliver Berlingske at prioritere på berlingske.dk og i avisen i den kommende tid. Vi håber, du vil læse med.