Ask risikerer 14 års fængsel for klimaaktioner: »Jeg ser det som min pligt«

Ask kan ikke huske, hvor mange gange han er blevet anholdt. Han er en del af klimabevægelsen Extinction Rebellion, hvor han har ofret sin rene straffeattest i kampen for klimaet.

Mathias Svold

Det var en torsdag formiddag, at Ask tog ud til Langebro i København.

Han havde klatregrejet med sig. Metodisk og rutineret klatrede han højere og højere op i broens stålkonstruktion, så han til sidst hang otte meter over bilerne, der susede forbi under ham.