Annette Heick afviser Frank Jensens forklaringer: »Din tunge var inde i mit øre. Færdig!«

Da Frank Jensen i søndagens Berlingske afviste at have slikket nogen i øret eller på halsen, råbte Annette Heick sin frustration ud i hjemmet: »Nu stopper hykleriet!«. Hun fortæller, at hun har haft den tidligere overborgmesters tunge i sit øre under en jubilæumsfest.

Annette Heick mener, at sexismedebatten er »sindssyg vigtig«, og hun oplever også selv at have rykket sig. Især efter at hun så TV-serien »The Loudest Voice« om den amerikanske TV-direktør Roger Ailes opbygning af TV-kanalen ​​Fox News. Nils Meilvang

Pulsen steg, da TV-vært og sangerinde Annette Heick søndag morgen slog øjnene op og lod dem glide ned over Berlingske.

»Da jeg så min avis søndag, sad jeg ovenpå, og jeg havde ikke engang sagt godmorgen til min mand, før jeg bare råbte: Nu stopper hykleriet! Jeg var simpelthen så gal,« fortæller Annette Heick.