Amager Vest: Sidst var det en af Københavns tryggeste bydele – det er det ikke længere

Der er stor forskel på, hvor i hovedstaden borgerne føler sig mest trygge – og hvor de anmelder mest kriminalitet. Det viser Københavns Kommunes Tryghedsundersøgelse 2020. I den vestlige del af Amager er anmeldelserne for såkaldt »borgervendt kriminalitet« faldet i det seneste år, men utrygheden er steget.

I den vestlige del af Amager ligger antallet af anmeldelser for såkaldt »borgervendt kriminalitet« på det laveste niveau i ti år. Alligevel er godt dobbelt så mange borgere i bydelen utrygge som for et år siden. Niels Ahlmann Olesen

Utrygheden er steget blandt borgerne i den vestlige del af Amager i det seneste års tid.

For et år siden var de vestlige amagerkanere sammen med beboerne på Østerbro ellers hovedstadens tryggeste borgere. Men sådan er det ikke længere.