Alt er udsolgt alle vegne.
Sådan skriver Gladsaxe Kommune, der efterlyser borgernes hjælp, i et opslag på Facebook:
»Har du en seng, du kan donere til ukrainske flygtninge?« spørger kommunen og tilføjer, at en »funktionsdygtig seng eller flere på 90X200 cm« kan afleveres til Gladsaxes flygtningeindsats.
Ifølge borgmester Trine Græse (S) handler det om, at kommunen er løbet tør for muligheder for at huse de flygtninge, der kommer til kommunen.
»Som udgangspunkt har vi ikke lige overnatningsplads til så mange mennesker – og de muligheder, vi som udgangspunkt havde, dem har vi fyldt op,« siger hun.
»Nu er vi så ved at indrette nogle flere, fordi vi forbereder os på, at det ikke varer længe, før vi får flere.«
Faktisk har kommunen allerede taget imod flere flygtninge, end den er blevet pålagt.
Forudser langt flere flygtninge er på vej
Tirsdag bragte Berlingske en oversigt over, hvor mange flygtninge fra Ukraine landets kommuner hver især skal tage imod.
Udlændingestyrelsens fordelingsnøgle sørger for, at integrationsopgaven ikke lander tungt hos kommuner, der i forvejen har en høj andel af borgere med anden etnisk baggrund.
Hvis der kommer 10.000 ukrainske flygtninge til Danmark, skal Gladsaxe huse 51. Kommer der derimod 20.000, vil 102 skulle bo i kommunen.
Men ifølge Trine Græse har Gladsaxe allerede på nuværende tidspunkt taget imod 110 flygtninge fra Ukraine.
»De, der er kommet indtil nu, er bare dukket op i kommunerne, og dem har vi selvfølgelig taget imod,« siger borgmesteren og oplyser, at langt størstedelen er huset af kommunen og ikke private borgere.
Meget tyder på, at de 20.000 flygtninge, som regeringen oprindelig forventede ved Ukraine-krigens begyndelse, allerede nu har vist sig at være et stærkt optimistisk bud.
Efter knap en måneds krig i Ukraine er der ifølge Udlændingestyrelsen allerede 10.000 ukrainske flygtninge i Danmark, hvoraf cirka 8.000 allerede har bestilt tid til ansøgning om opholdstilladelse.
»Uofficielt bliver der talt om, at der måske kommer 100.000 flygtninge, og spørgsmålet er, om det kan gøre det,« siger Trine Græse.
Alle skriger på arbejdskraft
Flere kommuner ønsker faktisk at modtage langt flere flygtninge, end fordelingsnøglen tildeler dem.
På Lolland står borgmester Holger Schou Rasmussen (S) med en arbejdsstyrke, der ifølge fremskrivninger vil være 11 procent mindre i 2030, og en Femernforbindelse, som allerede nu rekrutterer internationalt for at skaffe arbejdskraft.
Derfor vil borgmesteren gerne have 2.000 flygtninge og på sigt endnu flere.
Samme åbne arme har Viborgs borgmester, Ulrik Wilbek (V). Han har allerede forberedt faciliteter og ledige boliger til 1.000 ukrainske flygtninge – men står til at modtage 440, hvis der kommer 20.000 i alt.
Ifølge Trine Græse skriger alle på arbejdskraft alle steder.
»Men jeg gætter på, at de kommuner, der melder, at de godt kan tage en hel masse lige nu, allerede har et sted, de kan være,« siger hun.
»Vi har ikke lige en tom skole eller et gammelt vandrehjem, vi kan indrette.«
