Ahmed, Moslem og alle de andre podere skal fastholdes i job. Vi har brug for dem

Kommentar: Kviktestcentrene har fået flere tusinde unge med indvandrerbaggrund i arbejde som podere og er på lyntid blevet en integrationssucces. Om lidt lukker testcentrene formentlig, så nu skal det sikres, at de unge podere bevarer tilknytningen til arbejdsmarkedet og den lyst til at bidrage, som de så tydeligt har vist.

Mange podere i hovedstadens kviktestcentre har anden etnisk baggrund end dansk. Tvillingebrødrene Moslem og Achmed Aqil Mohnsen er to af dem og arbejder i dag som vagtansvarlige i et af Copenhagen Medicals testcentre. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg har været forbi et kviktestcenter. To gange alene i denne uge og formentlig en 40-50 besøg i alt. Der har jeg set noget gå igen hos de podere, der har rodet en vatpind rundt i min næse. De har været høflige, servicemindede unge – og haft anden etnisk baggrund end dansk. Det er ikke bare en fornemmelse.

Som Berlingske kan fortælle i dag, har omkring 70 procent af de 7.000 podere hos Copenhagen Medical minoritetsbaggrund. Og langt de fleste er mellem 18 og 24 år gamle. Firmaet står for kviktest i Region Hovedstaden, men også de andre udbydere af kviktest som Practio har tilsvarende overvægt af medarbejdere med anden etnisk baggrund.

Det har ikke været en bevidst strategi. Snarere en tilfældighed, i første omgang bygget på, at man hyrede de mennesker, der var ledige og havde viljen og lysten til at pode, da der pludselig skulle ansættes i hobetal.

Siden har den udmærkede løn og anbefalinger fra mund til mund lokket flere til. I en grad, så de unge med indvandrerbaggrund nu og gennem det seneste halvandet år har udgjort rygraden og flertallet i Copenhagen Medicals frontlinje. Måske fordi de der har fået en chance, de ikke kunne få andre steder:

»For nogle af vores medarbejdere har det her været det første job, hvor de rent faktisk har fået svar på deres ansøgning, og en del har oplevet at blive bortdømt på baggrund af deres ikke dansk klingende navn. Så det handler måske mere om, hvad andre brancher gør forkert, end hvad vi har gjort særligt godt,« siger HR-chef Ronnie Andersen fra Copenhagen Medical til Berlingske.

Man skal selvfølgelig – som en forsker fra VIVE peger på – ikke overgøre kviktestcentrenes integrationssucces. For rigtig mange unge med anden etnisk baggrund får i forvejen en uddannelse og job herhjemme.

Men, som han selv påpeger, oplever en del også problemer med diskrimination på arbejdsmarkedet. Andre er alt for langt fra et job og arbejdsmarkedet i det hele taget, fordi de mangler uddannelsen og motivation.

Uanset hvad er poderne et positivt eksempel på den integration på arbejdsmarkedet, vi bredt ønsker, men som stadig halter i for mange tilfælde. Og under coronakrisen er godt 7.000 flere unge med indvandrerbaggrund kommet i arbejde.

Men inden for de kommende måneder står mange af poderne formentlig igen uden job. Kontrakterne er indrettet, så de hurtigt kan opsiges igen, når testbehovet forsvinder, og allerede nu udnyttes kun en tredjedel af kapaciteten i kviktestcentrene.

Inden længe har omikron sandsynligvis smittet så mange, at den går i sig selv igen. Eller også vil foråret dæmpe smitten.

Da står flere tusinde podere i hovedstadsområdet igen uden job. Det essentielle må være at sikre, at de forbliver på arbejdsmarkedet.

Kasper Krogh er hovedstads- og indlandsredaktør på Berlingske. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup.

Behovet har sjældent været større, og manglen på arbejdskraft er en af de største udfordringer herhjemme lige nu.

Hvis man kan være en serviceminded poder, mon ikke der så også er potentiale for et job i en af de utallige supermarkeder, restauranter, butikker, produktionsvirksomheder og andre private virksomheder, der mangler hænder akut.

Eller i det offentlige, hvor kommunerne med store bogstaver og bekymrende tal mangler personale på kernevelfærd i skoler, daginstitutioner og plejehjem.

Copenhagen Medical har fået henvendelser fra virksomheder som Coop, Salling og fra professionshøjskolerne, og nu skal jobmesser sikre, at poderne kan hjælpes videre.

En del af det arbejde kræver uddannelse og særlige kompetencer, ja. Men meget handler også om viljen til at søge mod arbejdsmarkedet, få de første erfaringer med et job og senere uddanne og videreuddanne sig.

Det handler i høj grad om en fornemmelse af at bidrage til samfundet. Og om at føle en forpligtelse til at løfte sit.

Testcentre er blevet et utilsigtet integrationsprojekt: Mange podere har minoritetsbaggrund. Brødrene Moslem Aqil Mohsen og Ahmed Aqil Mohnsen (på billedet) er to af dem. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged.

Tag 22-årige Ahmed Aqil Mohsen, der kom til Danmark for 18 år siden. Han er nu – sammen med sin tvillingebror Moslem – vagtansvarlig for et helt testcenter i Lyngby og siger til Berlingske:

»I dag står vi i spidsen for at hjælpe det danske samfund gennem pandemien, og jeg føler, at det er en perfekt måde at sige tak og give det danske samfund noget igen,« fortæller Ahmed Aqil Mohsen.

Med den indstilling bør fremtiden tegne lyst for Ahmed. Lad os håbe og sikre, at Ahmed og hans poderkolleger bevarer tilknytningen og lysten til arbejdsmarkedet, når coronatågen letter.

Kasper Krogh er hovedstads- og indlandsredaktør på Berlingske