57 konkrete mistanker om social kontrol på kort tid bekymrer københavnsk borgmester: »Det har været et wakeupcall«

Fremover skal Københavns Kommune »for alvor være oppe på tæerne«, siger en borgmester. På kort tid har en ny enhed nemlig spottet alt for mange tilfælde af social kontrol, lyder det.

Jobcentret er kommunens mulighed for at møde mange udsatte borgere, og derfor er det også der, at den nyoprettede enhed har haft sit primære fokus. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Problemet er notorisk velegnet til at flyve under myndighedernes radar.

Men noget tyder på, at en ny enhed på Københavns jobcentre har hjulpet kommunen med at spotte social kontrol i højere grad, end hvad den hidtil har kunnet.

I hvert fald har enheden, der specifikt retter sig mod social kontrol, i en periode på fire måneder noteret sig 57 konkrete mistanker om social kontrol hos kvinder, der er i kontakt med jobcentrene.

De 57 konkrete mistanker kommer ud af 82 henvendelser, hvoraf nogle således er blevet sorteret fra blandt andet som misforståelser, der kunne grunde i en sproglig eller kulturel barriere.

Ifølge beskæftigelses- og integrationsborgmester i Københavns Kommune Cecilia Lonning-Skovgaard (V) er det tal »voldsomt højt«.

»Særligt i betragtning af, at corona har været et stort benspænd i kontakten med borgerne. Når vi så alligevel har 57 mennesker, hvor vi får mistanke om, at der er social kontrol på spil, er der grund til bekymring,« siger Cecilia Lonning-Skovgaard.

Til gengæld styrker det høje antal, som blev registreret fra januar til og med april i år, blot hendes tro på, at det var rigtigt at nedsætte den fem personer store enhed.

»Nogle af de her kvinder har måske svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet, fordi de uddannelses- og sprogmæssigt ikke er helt i top, og så er det jo helt ulykkeligt, at social kontrol bliver endnu en barriere,« siger Cecilia Lonning-Skovgaard.

Kvindens sikkerhed

Da projektet stadig er relativt nyt, er der endnu ikke viden nok til at sige noget specifikt om, hvad der karakteriserer mistankerne og de mennesker, de handler om, siger Cecilia Lonning-Skovgaard.

Hun tør dog godt afsløre, at sagerne er meget forskellige.

»Der kan være tilfælde, hvor medarbejderen på jobcentret selv kan håndtere det og måske få kvinden til at komme ned til en snak, uden at der følger andre med. Andre sager er mere voldsomme, og i yderste konsekvens kan kvindens sikkerhed også være på spil. Her kan vi inddrage sikkerhedskonsulenterne, myndigheder, krisecentre eller andre eksterne aktører,« siger Cecilia Lonning-Skovgaard.

En stor del af enhedens arbejde handler også om at give jobcentrenes medarbejdere de redskaber, de har brug for for selv at kunne opdage og håndtere sagerne, siger hun.

»Det har været et wakeupcall, at vi efter fire måneder, hvor vi i stort omfang har arbejdet hjemmefra, har fået så mange mistanker. Så når vi nu begynder at møde de her kvinder fysisk ude i jobcentrene, skal vi for alvor være oppe på tæerne,« siger hun.