2.000 medarbejdere bad københavnsk borgmester om ro – så røg direktøren

Hidtil ukendte notater viser, at Københavns beskæftigelses- og integrationsborgmester trodsede medarbejdernes ønske om arbejdsro, da hun fyrede sin administrerende direktør. Et ønske om at få samarbejdet til at fungere »punkterede fuldstændig«, siger en tillidsrepræsentant.

Beskæftigelses- og integrationsborgmester i Københavns Kommune Cecilia Lonning-Skovgaard (V). Møgsagerne har hobet sig op siden Berlingskes afdækning af de københavnske jobcentre. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Københavns beskæftigelses- og integrationsborgmester, Cecilia Lonning-Skovgaard (V) havde modtaget en advarsel fra sine medarbejdere om dårligt arbejdsmiljø og et fremtidigt ønske om arbejdsro.

Det skriver Politiken, der referer til notater, de er kommet i besiddelse af, hvor det fremgår, at 2.000 medarbejdere i beskæftigelses- og integrationsforvaltningen umiddelbart efter kommunalvalget via deres tillidsrepræsentanter skrev direkte til borgmesteren med et ønske om stabilitet i organisationen.

Tillidsrepræsentanter skrev, at medarbejderne i forvaltningen var »sårede og skuffede efter en hård valgkamp og en debat i medierne, som var meget ødelæggende for vores omdømme og ikke mindst arbejdsmiljøet. Her bærer du, som vi ser det, et afgørende ansvar som borgmester«, og de skriver direkte, at »medarbejderne har brug for arbejdsro«.

13. januar – efter Berlingske i længere tid havde afdækket forhold omkring de københavnske jobcentre – kom det frem, at Cecilia Lonning-Skovgaard alligevel valgte at fyre den administrerende direktør i beskæftigelses- og integrationsforvaltningen, Line Nørbæk.

»Det er en meget afholdt administrerende direktør, og vi har et sindssygt godt samarbejde med hende, så vi var lamslåede. Vi ønskede at kigge fremad efter valget og få samarbejdet til at fungere, men det punkterede fuldstændig med den fyring«, siger Kim Sørensen, der er fællestillidsrepræsentant i forvaltningen og repræsenterer 1.600 medarbejdere, til Politiken.

»Det er vigtigt for mig, at medarbejderne trives i deres arbejde, og derfor har vi netop igangsat en undersøgelse via Arbejdsmiljø København, som jeg ser frem til at få resultaterne af, så vi kan komme videre med at få skabt et godt arbejdsmiljø,« svarer Cecilia Lonning-Skovgaard i en mail til samme avis.

Hun henviser til en undersøgelse, der blev iværksat, efter en anonym henvendelse til whistleblowerordningen rejste en kras kritik af borgmesteren for at medvirke til et dårligt psykisk arbejdsmiljø.

Men for at forstå, hvorfor det kom så vidt, må vi spole tiden tilbage.

En kritiseret borgmester

I efteråret kunne Berlingske fortælle, at borgmesterens jobcentre i to år ikke havde henvist én eneste ledig til et job.

»Det er rystende for mig at skulle læse i Berlingske, at vi ikke benytter de her redskaber. Det harmonerer ikke med, hvad jeg tidligere er blevet informeret om. Vi skal have rettet op nu,« sagde hun til Berlingske 14. oktober sidste år.

Hun forklarede, at det var hendes ansvar, men at hun ikke havde været klar over, at de jobcentre, hun som beskæftigelses- og integrationsborgmester har ansvaret for, slet ikke havde henvist ledige til job.

»Det var først, da I skrev det. Det er første gang, jeg hører de her tal,« sagde hun i interviewet.

I weekenden kunne Berlingske dog fortælle, at hun allerede adskillige dage før, nemlig 4. oktober, havde fået det at vide at sin egen forvaltning.

Tre dage efter godkendte Cecilia Lonning-Skovgaard dokumentet. Hun har dermed set og bekræftet, at der ikke var lavet nogle henvisninger af ledige, på trods af at hun nægtede at kende til dette, skrev DR.

Det fik flere eksperter til at kritisere borgmesteren for at udøve magtmisbrug, være utroværdighed og ikke holde sig til sandheden.

Hendes viden er vigtig, fordi hun som følge af historien i Berlingske fjernede jobcenterdirektør Marianne Sørensen fra sin post. Det skete få timer efter, at historien blev udgivet.

Manøvren blev sidenhen kaldt ulovlig af Djøf og HK, ikke mindst fordi Marianne Sørensen angiveligt først hørte i medierne, at hun havde mistet sit job.

»Dybt problematisk ledelsesstil« og anklager om karaktermord

Helt konkret startede det stormvejr, Cecilia Lonning-Skovgaard nu befinder sig i, med en sag om et rengøringsselskab sidste efterår.

Rengøringsselskabet De 5 Stjerner havde henvendt sig til jobcentrene med 450 ledige stillinger, men fik kun to ansatte ud af det. I denne sag var Cecilia Lonning-Skovgaard forundret over sine egne jobcentres håndtering.

14. oktober kunne Berlingske så fortælle, at jobcentrene i to år ikke havde henvist én eneste ledig til job, og at det derfor ikke havde haft direkte konsekvenser, hvis man som kontanthjælps- eller dagpengemodtager uden gyldig grund havde sagt nej til at tage et arbejde.

Det mødte hård kritik fra flere eksperter, der kaldte henvisningerne et helt centralt redskab til at få de titusindvis af ledige københavnere i job.

13. januar kom det frem, at endnu en direktør i forvaltningen, Line Nørbæk, havde mistet sit job under Venstre-borgmesteren.

Derefter fulgte et åbent brev, som Djøf og HK havde skrevet på vegne af 2.000 medarbejdere i Cecilia Lonning-Skovgaards forvaltning, og som Berlingske kom i besiddelse af.

»Beskæftigelsesborgmesteren fortsætter en dybt problematisk politisk ledelsesstil, der er kendetegnet ved manglende tillid til forvaltningens medarbejdere, store dele af sin egen administrative ledelse og en manglende forståelse for, hvordan man skaber gode rammer for en veldrevet forvaltning,« stod der blandt andet i brevet.

I slutningen af januar skrev Politiken, at borgmesteren havde overtrådt sine beføjelser ved at blande sig i afgørelser om aktindsigt og ved at købe juridisk bistand fra et privat firma.

Så er vi fremme ved februar. I begyndelsen af måneden kunne Berlingske på baggrund af en henvendelse fra »et stort antal medarbejdere i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen« til whistleblowerordningen i Københavns Kommune berette om en endog meget hård kritik af borgmesterens ledelsesstil.

Henvendelsen tegner et billede af en borgmester, der »udøver vedvarende mobning«, »råber, græder og skriger« af medarbejdere, nægter at hilse på specifikke medarbejdere og angiveligt diskriminerer gravide.

I et skriftligt svar til Berlingske beskrev Cecilia Lonning-Skovgaard, at »inden for de sidste par uger er der opstået et forsøg på karaktermord på mig gennem bagvaskelse i medierne«.

Få dage senere fortalte Lonning-Skovgaard, at hun vil søge professionel hjælp til at arbejde med både stresshåndtering og sin måde at kommunikere med sine medarbejdere på, selvom hun ikke er enig i det fulde billede, der er blevet tegnet af hende.

Nu har Københavns Kommunes arbejdsmiljørådgiver startet en undersøgelse af arbejdsmiljøet i den kriseramte forvaltning.