Metroen jævner de døde med jorden

Assistens Kirkegård er en af Danmarks mest kendte begravelsespladser med gravsteder for verdensberømtheder som H.C. Andersen, Søren Kierkegaard og Niels Bohr. Nu graves de jordiske rester af 4.000 til 10.000 mennesker op i den nordlige del af kirkegården for at gøre plads til en metrostation.

Foto: Scanpix. En nyanlagt grav med gamle døde.
Læs mere
Fold sammen
Den gravfred, der i mere end 200 år har hvilet over Assistens Kirkegård i København, blev i denne uge brudt på den mest definitive måde.

Mandag formiddag satte kommunens gravemaskiner tænderne i et ældre familiegravsted og fjernede i løbet af nogle timer tretten nedgravede lig.

Hermed blev der taget hul på et projekt, der aldrig før er set i Danmark. Nemlig at jævne en fungerende kirkegård og fjerne tusindvis af døde, begravede mennesker.

Anledningen er det kommende metrobyggeri i hovedstaden, og at der i 2018 skal åbne en metrostation inde på den nordlige del af Assistens Kirkegård. På det tidspunkt vil alle spor af, at der her er blevet begravet mennesker fra 1805 til 1998, være væk:

»Når først Metroen har været her, vil man ikke kunne se, at der tidligere var kirkegård på arealet,« siger sekretariatschef Tom Olsen fra Center for Kirkegårde ved Københavns Kommune.

Men først skal de jordiske rester af et ukendt antal tusinde afdøde personer graves op:

»Det er meget penibelt at tømme en kirkegård, så vi skal gøre det så nænsomt som muligt,« siger inspektør Lene Høst-Madsen fra Københavns Bymuseum.

I de officielle planer betegnes den kommende metrostation »ved Nørrebro Runddel«. Måske er det årsagen til, at denne del af metroprojektet ikke har medført nogen særlig offentlig debat, selv om fakta er, at byggeriet rammer midt ned i en stor og historisk dansk kirkegård. Og at der skal graves et tredive meter dybt hul henover 473 gravsteder, hvorfra alt menneskeligt forinden skal fjernes.

Ifølge planerne vil metroen udradere hele det område, der siden 1805 har heddet afdeling G. Omkring halvdelen af områdets døde skal graves op.



Assistens Kirkegård er en af de mest kendte begravelsespladser i Danmark, fordi den blandt andet rummer gravstederne for verdensberømtheder som H.C. Andersen, Søren Kierkegaard, Niels Bohr og jazzmusikeren Ben Webster, der for nylig ville være fyldt 100 år. De slipper for at blive gravet op, eftersom de ligger i en del af kirkegården, der ikke bliver berørt.

I alt rummer kirkegården jordiske rester af mellem 300.000 og 500.000 mennesker, der er døde i København siden 1760.

Det rydningsdømte areal G er synligt gennem gitteret ved Nørrebros Runddel. Stedet domineres af Nørrebros ældste ejendom, Bangs Graverbolig fra 1805, der med sine høje, hvide søjler står som et gammelt græsk tempel.

Mange gravmonumenter på afdeling G blev fjernet af Københavns Kommune allerede i starten af 1980erne, men de døde ligger stadig i jorden. Selvom der ikke er samlet verdensberømtheder lige her, er stedet præget af markante gravminder og aftryk fra både danmarks- og verdenshistorien fra 1805 og frem til nu. Alene titlerne på de begravede giver et såvel kuriøst som autentisk billede af et fortidigt Danmark. Udover professorer, skuespillere, sognepræster, fruer og studenter ligger her geheimeråder, cigarmagere, tøffelmagere, brændevinsbrændere, urtemagere, ornamentskærere, gæstgivere, destillatører med mere.

Blandt notabiliteter kan nævnes maleren Johan Flintoe, der var med til at lave de norske kronjuveler, balletmester ved Det kgl. Teater Vincenzo Galeotto, bjærgningsentreprenøren E.M. Svitzer, politikeren C.C. Andræ og den fynske ingeniør Jacob Christian Milling, der var passagerer på »Titanic« og omkom ved skibskatastrofen i 1912. I alle tilfælde skal deres monumenter fjernes. Nogle af dem vil blive gravet op. Andre vil komme til at ligge under cykelstativer og flisebelægning ved den kommende metro-plads.

En af de prominente personer er billedhuggeren Bertel Thorvaldsens svigersøn, kongelig kammerherre, Fritz Paulsen, der ligger begravet under en marmorfreske af kunstneren Kaare Klint. Kammerherren døde i 1850, og hvis han i dag kunne følge med i, hvad der foregik, kunne han ikke bare se frem til at blive gravet op og flyttet, men også igen få sit eget gravsted med navn og data. Det skyldes, at Thorvaldsens Museum stadig betaler kommunen for at passe graven.

Men blandt de mange tusinde døde er kommunen kun forpligtet til at genbegrave døde fra tolv eksisterende gravsteder og forsyne dem med sten og beplantning:

»Vi har nogle gravsteder på den kommende byggeplads, som der stadig betales for, og som vi skal give et nyt synligt gravsted. Og så har vi to nye gravsteder, der er mindre end tyve år gamle, og som derfor stadig er fredede,« oplyser Tom Olsen, Københavns Center for Kirkegårde.

»Derudover har vi 68 historiske grave på arealet, som vi skal sørge for at bevare. Der fjerner vi monumenterne og eventuelle gitre og flytter alt overjordisk til et andet sted på kirkegården.«



I alt 473 gravsteder berøres direkte af metrobyggeriet, og fra dem skal alt menneskeligt indhold fjernes. Ingen ved, hvor mange lig det i alt kommer til at handle om. En tommelfingerregel siger, at der gennem de sidste mere end 200 år i gennemsnit er blevet begravet tretten personer i hver eneste grav på Assistens. Et bud på hvor mange der skal graves op svinger således mellem 4.000 og 10.000 døde.

Museumsinspektør Lene Høst-Madsen, Københavns Bymuseum, skal lede opgaven med at fjerne de mange tusinde skeletter og skeletrester:

»Vi starter arbejdet i oktober/november, og det bliver en vanvittig kompliceret opgave. Der må ikke være benrester og skeletdele tilbage i den jord, der køres væk fra byggepladsen, som med andre ord skal tømmes helt for knogler. Vores opgave er så vidt muligt at få folk op i hel stand og begrave dem på samme måde et andet sted på kirkegården.«

Lene Høst-Madsen forventer at få hjælp fra tredive arkæologer, og alle afdøde vil blive målt, vejret og registreret, når de graves op.

»Det bliver ikke nogen nem opgave, for vi har ikke erfaring for at rydde og tømme kirkegårde i Danmark. Alt skal foregå så fornuftigt og nænsomt som muligt. Og jeg er glad for, at det kommer til at ske på denne måde, for det var jo et skrækscenario, hvis dette her skulle finde sted med bulldozere og rendegravere,« siger Lene Høst- Madsen.

Indtil videre er der kun én nulevende gravstedsejer, der har sagt nej til at afgive brugsretten til et gravsted og som dermed nægter myndighederne ret til at flytte sine afdøde familiemedlemmer fra deres sidste hvilested. Det betyder, at dette ene gravsted indtil videre bliver stående på den kommende byggeplads i den stille have, hvor alt andet skal væltes og graves op.

Og mens Danmarks historiske kirkegård kan forberede sig på destruktion, larm og kaos, sænker dødens stilhed sig over genbogrunden, som ligger mindre end ti meter væk fra den kommende byggeplads. Nemlig på tomten over det nedrevne Ungdomshus på Jagtvej 69, der strækker sig langt og dybt ind i den forrevne karré. Tanken om at det havde været meget lettere at lade undergrundsstationen dukke op af jorden på det sted er svær at slippe.