Metalformandens glæde ved skattenedsættelse

Man kan næsten fornemme, hvordan Dansk Metals formand Thorkild E. Jensen har måttet bide sig selv i tungen, fordi hans udtalelser om VK-regeringens skatteudspil kunne tolkes således, at Jensen egentlig fandt det herligt, hvis hans medlemmer kunne slippe billigere i skat. Ikke mindst de medlemmer, der knokler ekstra og dermed når op i den klasse, hvor der skal betales topskat.

Den kategori skal man såmænd ikke være voldsomt vellønnet for at nå op i. Erhvervs- og økonomiminister Bendt Bendtsen har jo udtrykt det ganske præcist, når han argumenterer for en lempelse af topskatten med, at den i dag rammer almindelige håndværkere og lønmodtagere. Det ved Thorkild E. Jensen bedre end de fleste, hvis han ellers har kontakt med folkene på gulvet. Hans bemærkning om, at alt for mange almindelige lønmodtagere betaler topskat, var ikke en fortalelse. Men som god forbundsformand kan han naturligvis ikke stikke en kniv i ryggen på Helle Thorning-Schmidt. Til gengæld ved han godt, at det med arbejderklassen er et svindende begreb, og at folk ikke nødvendigvis stemmer til venstre for midten, fordi de betaler kontingent til en fagforening. Han repræsenterer en bred skare, hvis interesser han skal varetage herunder at de ikke plukkes i skat.

Thorkild E. Jensen ved også godt, at den med, at valget står mellem velfærd eller skattelettelser, ikke holder. Socialdemokraterne har haft flere regeringsperioder til at bevise, at høj skat er lig med høj velfærd. Men det er ikke lykkedes.