Mere menneskelighed - mere ambition

Kvalitetsreformen handler både om ambitioner og om at sætte det enkelte menneske i centrum

Regeringens forberedelse af en kvalitetsreform af den offentlige sektor er så småt kommet i gang. På torsdag i næste uge handler det om regeringens nye oplæg »Sammenhængende service - med respekt for borgerne«, når mere end et halvt hundrede sagkyndige og særligt inviterede mødes. Pointen i det seneste oplæg er, at der skal mere menneskelighed i den offentlige sektor, og at tilbuddene skal hænge bedre sammen. For ældre, syge, børn og for travle familier.

Det lyder såre fornuftigt, hvis den enkelte borger fremover møder lidt mere menneskelighed og respekt i de offentlige tilbud. Alt for meget tager i dag udgangspunkt i offentlige standardydelser fremfor at være skræddersyet til den enkeltes behov. Når den private sektor kan finde ud af at levere service af høj kvalitet tilpasset den enkelte, burde det også være muligt for den offentlige sektor. Den offentlige sektor må simpelthen bevæge sig ud af industrisamfundets ensartethed og standardisering og over i et moderne vidensamfund, hvor ny teknologi kan skræddersy hjælpen til den enkeltes behov.Blandt forslagene i regeringsoplægget er, at det skal være nemmere at få fat på det offentlige og på lægen, samt at der skal være faste kontaktpersoner for ældre og for dem, der er indlagt på sygehuse. Og at offentlig service skal hænge sammen på tværs af faggrænser - f.eks. så man får sammenhængende hjælp, hvis man har fået en arbejdsskade eller hvis man bliver alvorligt syg. Eller at hjemmeplejen er der, hvis man som ældre efter hospitalsindlæggelse har brug for den; at hjemmehjælpen ikke er 100 forskellige hjælpere. Eller at pædagoger, lærere og kommunen taler mere sammen, hvis et barn tydeligvis vantrives. Alt dette handler om at bryde kasse- eller silotænkningen ned og turde være en selvfølgelighed. Men det er det åbenbart ikke.

Ærlig talt så er det faktisk ikke særligt ambitiøst med de få konkrete ting, regeringen foreslår. Hvorfor laver man ikke langt flere fritvalgsordninger og giver borgerne - eller de pårørende - en check i hånden, så de bliver kunder i butikken? Hvorfor er det borgerne, der skal tilpasse sig en gammeldags, stivnet offentlig sektor? Hvis borgerne var ægte kunder i butikken, så ville der være åbent, når folk har brug for det. Og det offentlige ville leve efter samme sunde princip som det private: Uden glade kunder ingen indtægt. Kunderne vil dermed være fri til at vælge efter, hvor kvaliteten er i top.Større menneskelighed, større værdighed kan man ikke betale sig fra, men markedsøkonomien kan faktisk være en mekanisme til at fremme kloge arbejdsgange til gavn for borgerne. De manglende ambitioner undrer. Statsministeren var jo ellers krystalklar ved nytårstalen: »Lad os i fællesskab sætte nye pejlemærker, nye mål og visioner for en moderne, dynamisk og kvalitetsrig offentlig sektor«. Vi mangler Foghs personlige stempel og politiske kreativitet på dette oplæg til kvalitetsreformen, så vi får mere menneskelighed og ambition i den offentlige sektor.