Mellemindkomster rammes af topskat

Skatten på høje indkomster rammer brede grupper i det danske samfund – også skolelærere, sygeplejersker og visse pædagogmedhjælpere betaler topskat, viser nye tal.

På grund af overarbejde og ulempetillæg ender sygeplejersker også med at betale topskat. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger
En meget stor del af alle folkeskolelærere og sygeplejersker betaler den topskat på 15 procent, der i år rammer al indkomst over 27.266 kroner om måneden.

Men også blandt eksempelvis HKere, socialpædagoger og ansatte inden for Danmarks største fagforbund, Fagligt Fælles Forbund (3F), hvis medlemmer så absolut ikke kan siges af være lønførende på det danske arbejdsmarked, er det en fjerdedel eller flere af alle, der rammes af topskatten. Det viser en analyse fra AErådet – Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Overarbejde
Fagforbund på stribe oplyser dog, at den høje skat på den sidste del af indkomsten ikke afholder folk fra at arbejde over i et nærmest hidtil uset omfang.

Tværtimod arbejdes der i disse år mere end nogensinde før, og det vil fortsat ske fremover, uanset om topskatten sættes ned eller op.

Gruppeformand John Larsen fra byggegruppen i 3F siger, at deres medlemmer ofte beklager sig højlydt over skatten i det hele taget og topskatten i særdeleshed.

»Men trods dette arbejder mange af vores medlemmer rigtigt meget over,« siger John Larsen.

»De fleste arbejder også langt mere, end vi ved af. Ansatte hos små håndværkere har en meget stor forståelse for, at arbejdet skal være færdigt indenfor bestemte tidsfrister. Så der bliver arbejdet meget over i en tid som denne, hvor der er fuld beskæftigelse, og her spiller topskatten ikke den store rolle,« siger John Larsen.

Han tilføjer, at hovedparten af de menige medlemmer inden for byggegruppen i 3F gerne vil af med topskatten, som de finder uretfærdig og alt for hård.

»Men spørger du mig, så er svaret, at man næppe opnår ret meget ved at sænke topskatten. Det vil blot få andre skatter til at stige,« siger John Larsen.

Socialt afbalanceret
Hos HK siger økonom Ole Just, at de overordnet set går ind for at flytte skatten fra arbejde til fast ejendom.

»Men skal der laves en omlægning af skatten, er det vigtige for os, at den er socialt afbalanceret,« siger Ole Just.

At tæt ved hver fjerde HKer betaler topskat, kommer ikke bag på økonomen, der peger på, at der er mange vellønnede HKere ansat inden for IT-området, som laboranter i medicinalindustrien og på det grafiske område.

Dansk Sygeplejeråd oplyser, at en sygeplejerske uden ovearbejde og ulempetillæg for skæve arbejdstider typisk tjener 23.000 kroner om måneden. Det er ikke nok til at ramme loftet for, hvornår topskatten sætter ind.

Når en tredjedel af alle sygeplejersker alligevel betaler den 15 procent høje topskat, hænger det ifølge næstformand i Dansk Sygeplejeråd, Dorte Steenberg, sammen med, at store grupper arbejder over.

»Vores egne undersøgelser viser, at 70 procent af alle sygeplejersker jævnligt har overarbejde. Men vi mener ikke, at vores medlemmer ville arbejde endnu mere over, hvis topskatten blev sænket.

Fritid betyder meget for de fleste sygeplejersker. Når mange alligevel arbejder meget, er det for at være solidarisk med deres arbejdsplads eller kollegaer,« siger Dorte Steenberg.

Hun tilføjer, at der muligvis er behov for at lægge skattesystemet om, og at man måske kan kradse skatterne op på en mere smart måde end i dag.

»Men det væsentlige er, at det gøres på en måde, så vi kan bevare det nuværende velfærdssystem. Så vores foretrukne vej frem til bedre vilkår for sygeplejerskerne er højere løn, ikke lavere skat,« siger Dorte Steenberg.

Tjenestemænd
Blandt folkeskolelærere er det mere end halvdelen, der betaler topskat. Men det skyldes især en stor gruppe af lidt ældre tjenestemænd, oplyser Dansk Lærerforening.

En nyuddannet skolelærer med 24 undervisningstimer tjener således 22.925 kroner om måneden uden pension. Efter otte års ansættelse nås slutlønnen på 26.500 kroner, der heller ikke er høj nok til at ende oppe i det røde topskatte-område.

Der er dog en ret stor gruppe af de gamle tjenestemænd, som har en månedsløn på 28.500 kroner. Men de vil alle over de næste ti år gå på pension. Dertil kommer så en stor gruppe af skoleledere, viceinspektører med videre, som også rammes af topskatten på 15 procent.

I år betales den af indkomst over 327.200 kroner, svarende til 27.266 kroner om måneden før bruttoskatten på otte procent er trukket fra. Efter bruttoskat, er det månedslønninger på tæt ved 25.000 kroner, der rammes af topskatten, som samlet set sender skatten på den sidste tjente krone op i nærheden af 62 procent. Det betyder, at der kun bliver 38 kroner tilbage af hver ekstra tjent 100-kroneseddel.