Med barnets sanser

Hun er fem år. Den inderste cirkel omkring hende er tryg og varm: far, mor, storebror og lillebror. Men verden er mærkelig og fuld af indtryk og ord og svær at tyde.

Hun er hovedpersonen i Marianne Larsens bog »Den forelskede unge« og hedder efter sin egen opfattelse ikke andet end Unga, lige så selvfølgeligt som storbror hedder Venne og lillebror Lillas. Andre kalder dem Verner og Lille Lars.

Men ungen har sit eget univers, sin egen indre logik, som hun med stor ihærdighed arbejder på at få til at hænge sammen. Tiden er 50erne, stedet er landet nær vandet, far arbejder på fyret, mor er hjemme, og de bor i Bomhuset. Telefon har man lige fået, de moderne tider lurer lige om hjørnet, men foreløbig ånder alt fred og ro.

»Den forelskede unge« er en bog om et barns verden, set fra et barns vinkel. Et følsomt barn, et barn hvem sproget allerede koger i, som samler på ord og har evnen til at fortabe sig helt.

Vi følger ungen en særlig begivenhedsrig sommerdag, hvor der først er gæster fra Amerika hos Mos-Anni, møde med nye frigjorte tilflyttere, og siden dilettant i forsamlingshuset.

Vi kører med rutebil, på cykel og bag på ladet i traktoren. Ungen får en saks i halsen, en ny kjole fra Amerika og en natlig forskrækkelse. Det er ikke store ting, men i ungens liv er det. Ikke mindst i hendes indre liv. Tænk hvor mange sansninger, fornemmelser, associationer (Tante Gladys, der bliver til en hel iskold og farlig kælkebakke) og tanker, der farer igennem sådan en lille unges hoved på én dag.

Marianne Larsen skriver sjældent smukt, og faktisk er det spørgsmålet, om ikke det er forfatteren, der er forelsket i ungen og derfor af og til glemmer, at hun kun er fem.

Indimellem synes man ikke, det holder, sådan helt logisk, hvad barnet på den ene side forstår, og på den anden side ikke. Men det gør ikke noget.

Man skal læse med tålmodighed, give sig lov til at forelske sig lidt i ungen, og mærke den flimrende varme dag og glæden ved den raslende, glimtende amerikanske kjole. Måske husker man så også selv… og måske ser man på sine egne børn og tænker på, hvilken egen verden, der vokser inde i hvert eneste lille menneske.