Manden mod systemet

Bøger: Roberto Saviano. »Mafiaen i Napoli«. Roberto Savianos storsælgende, dokumentariske udlevering af Camorraen i Napoli er stærk og vedkommende læsning.

Foto: Scanpix Fold sammen
Læs mere
Skulle nogen, forblændet af for mange vellykkede og hygsomme ferieophold i Italien, leve i den forestilling, at al den snak om organiseret kriminalitet i La Bella Italia må høre fortiden til eller være stærkt overdrevne, da burde de tvinges til at læse Roberto Savianos »Mafiaen i Napoli«. Ikke blot fordi den skildrer den napolitanske mafias uhyrlige rækkevidde og magt detaljeret, men især fordi Saviano også stiller skarpt på de menneskelige omkostninger ved at inddrage forskellige skæbner, som på den ene eller den anden måde bliver knust af »Camorraen« eller »Systemet«, som mafiaen hedder lokalt. Og Systemet er nådesløst. Det har kun ét mål for øje: profit, og det skyr ingen midler for at nå det. Brutaliteten er enorm, og så godt som ingen undslipper. Og det har fangearme langt op i erhvervslivets, centraladministrationens og det politiske livs top.

Saviano lægger det hele frem med fakta, statistik, navne og adresser, og han har flere gange offentligt udfordret Camorraen. I dag lever han under permanent politibeskyttelse, også når han er udlandet. Og anskuet fra den anden side af bordet, forstår man egentlig godt, at Systemet er vrissent. En organisation af den størrelsesorden, der her er på tale, tager tid at opbygge. Og der er meget, der falder sammen, når det antastes. Saviano beskriver dets rolle i tekstilindustrien (tøj, der produceres i Kina, men sælges som lavet i Europa), dets sortbørs- og narkohandel, dets greb om ungdommen og dets kvinder. Som oplyst og moderne menneske føler man sig hensat til middelalderen, da Systemets værdisæt synes baseret på ridderromantiske idealer.

Og det er forstemmende læsning. Ikke så meget fordi Systemet findes, men fordi der ikke synes at eksistere noget alternativ, der kan sætte sig effektivt op imod det. Det skulle da lige være litteraturen. Savianos bog er blevet en bestseller i såvel Italien som en lang række andre lande. Det, der adskiller den fra mange af de andre mafiabøger, er, at den foruden det stærke dokumentariske anslag tillader sig »indre blik« – Savianos egne erfaringer med og i Camorraen – formidlet med teknikker, vi normalt ser forbeholdt fiktionslitteraturen. Ikke i form af en unødig (og upassende) dramatisering, men ved at tage udgangspunkt i sin egen tilstedeværelse i Napoli. Derved skaber han en bog, der ikke bare er vedkommende og nødvendig, men også bliver påtrængende og stærk.