Mæglerkæder kaster sig over lejeboliger

Det sløve danske boligmarked får nu ejendomsmæglerkæderne til at kaste deres kærlighed på et helt nyt marked - lejeboliger. Foreløbigt med stor succes.

Home er en af de ejendomsmæglerkæder, som nu vil til at kaste sig over lejemarkedet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Claus Bech
Det er hårde tider for landets ejendomsmæglerne. Priserne på ejerboliger fortsætter nemlig dykket og salget går trægt. Derfor kaster de største ejendomsmæglerkæder nu deres kærlighed på et nyt marked - udlejning af boliger til danskerne.

Men indtoget på lejeboligmarkedet betyder ikke, at ejendomsmæglerne er i gang med at underminere kerneforretningen om at sælge boliger, forklarer Home.

- Vi giver bare det kunderne efterspørger nu og her. Vi har en kundegruppe, der gerne vil bo i noget helt nyt og lækkert, og lige nu er der bare en del af dem, som ikke vil købe, og derfor giver vi dem så mulighed for at leje i stedet, siger Niels H. Carstensen, kommunikationschef i Home, til Ritzau.

Også de konkurrerende kæder EDC, Nybolig og DanBolig vil nu leje boliger til danskerne.

- Vi har sonderet markedet, og efterspørgslen er der nu. Vores kerneforretning er stadig at sælge boliger, men med det nye koncept kan vi afdække markedet bredere og hjælpe kunder i flere forskellige boligsituationer, siger kommunikationschef i DanBolig, Jens Meyer.

ritzau/