Troels Lund Poulsen kan endelig igen kalde sig leder af det største parti i blå blok, men sejren over Alex Vanopslagh kan ikke skjule, at rød blok står til en knusende sejr. I Israel melder iranerne deres ankomst via mobiltelefoner, og så har israelerne præcis ti minutter til at søge skjul. Og til sidst får de borgerlige partier en brutal afregning for at ignorere en stor vælgergruppe.
Sådan lyder overskrifterne i dagens »Lyt til Berlingske«, der er udvalgt af Berlingskes ansvarshavende chefredaktør, Tom Jensen.
Venstre vinder den blå førertrøje, mens rød blok sejrer
En ny Verian-måling, foretaget af Berlingske, viser et rent rødt flertal.
Det er umiddelbart dystre tal for den borgerlige statsministerkandidat Troels Lund Poulsen, der står »kilometer væk fra Statsministeriet«. Men målingen gemmer også på en lille sejr, som kan ændre hele dynamikken i blå blok.
Artiklen er skrevet af Signe Westermann Kühn og Daniel Tidemann.
Læs eller lyt til historien her.
Iranerne melder deres ankomst på mobilen
De iranske missiler tvinger israelere til at leve deres liv i fast rutefart mellem bombeskjul og boliger.
Flere gange dagligt hyler den skingre alarm på mobilen, og så har israelerne 10-12 minutter til at nå i sikkerhed for de ballistiske missiler.
Berlingskes korrespondent i Mellemøsten, Gunnar Willum, rapporterer fra de israelske bombekældre.
Kampen om kvinderne
Det står sløjt til med de borgerlige partiers appel til de danske kvindelige vælgere.
Og det er partiernes egen skyld.
Sådan lyder det fra Amalie Lyhne i en kommentar, hvor hun kommer med klare råd til, hvordan borgerlig politik kan gøres attraktiv for kvindelige vælgere.


