I weekendens »Lyt til Berlingske« skal vi forbi Dansk Folkeparti, der ikke har tænkt sig at sove på valgsuccesen. Partiet har sigte mod en langt større position i dansk politik.
Så er Berlingskes traditionsrige Talent 100-liste offentliggjort, hvor ét særligt karaktertræk skiller sig ud blandt Danmarks største erhvervstalenter.
Og så har Sigurd Barrett styret uden om landevejens fristelser og deler ti kærlighedsbud med Berlingskes læsere.
Ny blå førerhund
Fra linedans på spærregrænsen til 9,1 procent af stemmerne ved seneste folketingsvalg: Dansk Folkepartis transformation er total.
Men den har også været nådesløs. Og den er slet ikke færdig endnu.
Mia Gleerup Fallentin og Mie Louise Raatz går bag om linjerne på partiet, der er ved at tage næste skridt mod magten.
De største talenter i dansk erhvervsliv
Igen i år hylder Berlingskes traditionsrige Talent 100-liste de største talenter fra alle hjørner af dansk erhvervsliv.
Magnus Kraft har nærstuderet listen for at snuse til fremtiden og spurgt:
Hvad er det for nogle unge, der i de kommende år vil blive efterspurgt af landets mest velansete arbejdsgivere?
Svaret er fascinerende usexet.
Sigurd Barrett har altid vidst, at »lykken var at bære min ring«
Berlingske har bedt en række kulturpersonligheder om at udforme ti kærlighedsbud baseret på, hvad livet har lært dem om kærlighed og relationer.
Pernille Dreyer har talt med pianist, komponist og forfatter Sigurd Barrett, der mener, at parforholdet er et rigtig dårligt sted at spare. Og så kan han tilgive det meste efter et kys og et kram.


