Efterdønningerne af weekendens skudepisode runger stadig.

For Donald Trump kan det ligne en tiltrængt pause, at fokus er flyttet væk fra kritik af krig og benzinpriser. Men vil det være nok til at vende hans politiske skæbne?

Samtidig tømmes USAs våbenlagre hurtigere end ventet under Iran-krigen. Nu må amerikanske allierede vente på våben.

Og så uddeler kendisfrisør »røvfuld« til alle danske kvinder.

Det overskrifterne i dagens »Lyt til Berlingske«, der er udvalgt af international kommentator Birgitte Borup.

Lyt til Berlingske

Efterdønningerne af weekendens skudepisode runger stadig. For Donald Trump kan det ligne en tiltrængt pause, at fokus er flyttet væk fra kritik af krig og benzinpriser. Men vil det være nok til at vende hans politiske skæbne? Samtidig tømmes USAs våbenlagre hurtigere end ventet under Iran-krigen. Nu må amerikanske allierede vente på våben. Og så uddeler kendisfrisør »røvfuld« til alle danske kvinder. Det overskrifterne i dagens “Lyt til Berlingske”, der er udvalgt af international kommentator Birgitte Borup. Oplæser og producer: Frederik Riis-Jacobsen

Før og efter skuddene

Der er et før og et efter weekendens skudepisode ved Det Hvide Hus.

Inden lørdag aften var opbakningen til den amerikanske præsident begravet under endeløs kritik af krig og benzinpriser.

Efter lørdag klokken 20.35 handler al snak om skudepisoden, der angivelig var et attentatforsøg på Donald Trump og dele af hans administration.

Men det er langtfra givet, at det formodede attentat vil hjælpe Trump på længere sigt, vurderer Berlingskes USA-korrespondent, Jacob Heinel Jensen, i en analyse.

Lyt eller læs den her.

USAs allierede må vente på våben

Under den igangværende krig i Iran har USAs forbrug af avancerede missiler og bomber været større end ventet.

De amerikanske våbenlagre tømmes nu hurtigere, end våbenfabrikkerne kan fylde dem op.

Derfor er USA begyndt at rationere våbenleverancer til sine allierede – selv når der foreligger faste kontrakter.

Udviklingen kan få varige konsekvenser for USAs forhold til sine nærmeste allierede.

Peter Suppli Benson har skrevet artiklen.

Lyt eller læs den her.

Gråt or not

De skyder op som stift ukrudt og afslører mere, end mange kvinder ønsker.

Berlingskes Stine Hansen satte sig i stolen hos kendisfrisør René Fris for at få hans vurdering: Skal de grå hår elimineres eller omfavnes?

Hun forlod salonen med en overraskende dom og en »røvfuld« til alle danske kvinder.

Lyt eller læs artiklen her.