Putin frygter kup og attentat fra sin egen inderkreds – her er dagens historier
Dagens historier er udvalgt af chefredaktør Pierre Collignon. Lyt til dem her.

Dagens historier er udvalgt af chefredaktør Pierre Collignon. Lyt til dem her.

En storbyregering bestående af Socialdemokratiet, SF, Moderaterne og De Radikale tegner til at blive Danmarks grønneste nogensinde – og det vil ramme det traditionelle landbrug hårdt med krav om reduktion af svineproduktion og skærpede klimakrav.
Samtidig kæmper flere partier for at lempe Københavns Kommunes klimapolitik på plejehjemmene, mens Alternativet mener, at de ældre skal spise linser frem for kød, fordi det er lige præcis den generation, der har »svinet allermest«.
Og så afslører nye europæiske efterretninger, at Vladimir Putin gemmer sig i underjordiske bunkere af frygt for kup- og attentatforsøg fra hans egen inderkreds.
Det er overskrifterne i dagens »Lyt til Berlingske«.
Danmark kan meget vel være på vej til at at få en storbyregering. En regering bestående af fire partier, der hver for sig først og fremmest appellerer til vælgere i store og mellemstore byer.
I så fald kan det ikke undgå at blive afspejlet i et kommende regeringsgrundlag.
For en regering skal have en fortælling, et fælles projekt.
Politisk kommentator Bent Winther peger på tre centrale årsager til, at det vil gå ud over det traditionelle landbrug.
Det er blevet en politisk varm kartoffel, hvad plejehjemsbeboere i Københavns Kommune skal have serveret ved middagsbordet.
Flere partier vil lempe kommunens politik med at skære ned på kød og få de ældre til at spise linser og bønner for klimaets skyld.
Men det er Alternativet ikke tilhænger af.
Partiet mener, at borgere på plejehjem skal være med til at rette op på fortidens synder, fordi de har »svinet allermest«.
Flemming Steen Pedersen har skrevet artiklen.
Nye europæiske efterretninger blotlægger Putins voksende uro for kup- og attentatforsøg.
Rapporten afslører, hvordan han har skruet voldsomt op for sikkerheden og kan befinde sig i ugevis i underjordiske bunkere.
Hvis efterretningerne holder vand, bekræfter de i sig selv, at frygten ikke er ubegrundet:
Rapporten tyder nemlig på, at Putins fjender har adgang til hans inderste cirkler.
Berlingskes Rusland-korrespondent, Emil Rottbøll, har skrevet analysen.