Luk lukkeloven

Politikerne skal ikke gå rundt på Christiansborg og bestemme, hvornår folk kan købe ind

Tiden er løbet fra lukkeloven, mener Venstre, og det er helt rigtigt. »Jeg skal ikke gå rundt på Christiansborg og bestemme, hvornår folk skal handle, og hvornår de ikke skal handle«, udtaler erhvervsordfører Jacob Jensen i dagens avis med en rosværdig liberal klarhed, der med fordel kunne overføres til mange andre politikområder. Men nuvel, man må sætte pris på det, man får, og Venstres forfriskende forslag om at fjerne lukkeloven inden for to år, når loven skal genforhandles i 2009, er ægte liberal tale.Udmeldingen er samtidig i fin tråd med en bredere borgerlig kærlighed til borgernes frihed. I dag skal butikker med en vis årlig omsætning holde lukket 31 søndage om året, ligesom der er en masse indviklede restriktioner på de dage, butikkerne må holde åbent, og udover at den gældende kludetæppelovgivning naturligvis er til gene for butikkerne selv, fordi de mister omsætning, skaber det usikkerhed hos forbrugerne om, hvornår deres butik er åben. Betyder »søndagsåbent« også, at der er åbent på søndag - eller er det en af de 31 butiksfri søndage? Nogle vil måske indvende, at problemet hører til i småtingsafdelingen, men det er alligevel symptomatisk for en autoritær indstilling til, hvad borgerne kan og ikke kan, må og ikke må.

Hør blot den socialdemokratiske lukkelovsordfører Frode Sørensen: »Hvis man ikke kan nå at handle mellem mandag og fredag, så kan man gøre det om lørdagen«. Sådan tænker en formynder, der altid ved bedre. Formynderen ser intet problem, fordi formynderen selv har masser af tid. Derfor skal alle være som ham. Og hvis det ikke sker af sig selv, skal formynderne nok ordne resten.Dette socialdemokratiske budskab er det modsatte af frihedens budskab, og lukkelovens mange tilhængere i og uden for Folketinget er med til at forvride markeds- og forbrugerkræfterne ved at kræve særbeskyttelse af små købmandsbutikker eller butikker i udkantsområder. Er der et marked for små købmænd, skal de nok overleve. Er der ikke, skal lovgivningen ikke holde dem kunstigt i live. Borgerlig politik må naturligvis tage udgangspunkt i borgernes interesser, ikke i bestemte erhverv, brancher, eller interessegruppers tarv. Det grundprincip gælder selvfølgelig også med hensyn til lukkeloven, der er omgærdet af en del romantik og nostalgi efter en allerede fjern fortid.Således er det blevet tid til at lukke lukkeloven med et eftertrykkeligt smæld - og åbne døren for borgernes fri valg. Hvornår folk gør deres indkøb, bør aldrig være et politisk spørgsmål. Det er borgerne voksne nok til selv at afgøre. Lovgiverne må med andre ord se sig om efter noget bedre at bruge deres tid på. Der skulle være nok at gå i gang med.