Med alt det rabalder, amerikanske Caro Claire Burkes »Yesteryear« lander med, burde der nærmest være gule breaking-bjælker smurt ud over denne anmeldelse. 

1,4 millioner solgte eksemplarer i USA. Filmrettigheder, der blev købt allerede i romanens udviklingsfase. Hollywoodstjernen Anne Hathaway, som nu er i gang med at filmatisere den. Foruden den tsunami af både hyldest og vrede, der omgiver romanen som et hvidglødende lag på en rumkapsels varmeskjold på vej gennem atmosfæren. »Genial«, »zeitgeisty«, »sadistisk« og »sommerens mest omtalte bog« er den også blevet kaldt.