Mange har læst Henrik Pontoppidans roman »Lykke Per« (1898) eller set Bille Augusts film fra 2018 bygget over bogen. I romanen og filmen er den egentlige heltinde den jødiske rigmandsdatter Jakobe, der giver sine penge til gode formål blandt andet for at nedbryde skel mellem kristne danskere og jøder. 

I virkeligheden var Jakobes skikkelse i romanen bygget over Hanna Adler, der var fysikeren Niels Bohrs moster. Hanna Adler blev en foregangskvinde for reformpædagogikken i Danmark og brugte sin formue til dette formål.