Tre får fem stjerner: Her er de fem bedste krimier lige nu

AOK
Litteratur
Guide

Af skønlitteraturens mange forskelligartede genrer er kriminalromanen en af de mest populære og bedst sælgende. Vi har samlet en håndfuld af de bedste og nyeste.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Steen Steensen Blichers novelle »Præsten i Vejlbye« fra 1829 regnes gerne for den første reelle danske krimi og af nogle også som verdens ældste af sin slags. Det er dog stadig til debat.

Til gengæld er der bred enighed om at amerikaneren Edgar Allan Poes novelle »Mordene i Rue Morgue« fra 1841, for første gang, i form af pariseren Auguste Dupin, introducerer en egentlig detektiv i kriminallitteraturens historie.

Den neglebidende genre får sit globale gennembrud med skotten Sir Arthur Conan Doyles verdensberømte geni og excentriker Sherlock Holmes og hans tro følgesvend Dr. Watson. Den tweedklædte duo så verdens lys for første gang i 1887 i novellen »Et studie i rødt«.

I dag er genren mere populær end nogensinde før og er ofte mange store forlags primære indtægtskilde. Her følger en oversigt over de bedste og mest nervepirrende af slagsen – lige nu og her.

1

Sofistikeret islandsk uhygge

Man får meget mere end en klassisk spændingsroman i islandske Ragnar Jónassons »Tågen«. Tingene udvikler ikke som forventet, og fortællingen er både afdæmpet, overraskende og sofistikeret leveret.

Uddrag af anmeldelsen:

»Fletningen, denne trilogi, er fed og formfuldendt, og alle de mange tråde er fornemt samlet i en afslutning, hvor læserne får mere at vide om det, der er hændt, end politiet og sagens hovedpersoner«

Læs hele anmeldelsen her.

2

Tæt på perfekt

Norske Silje O. Ulsteins debutkrimi, »Krybdyrmemoirer«, er helt igennem generøs, begavet, kompleks og snublende tæt på perfektion.

Uddrag af anmeldelsen:

» … formår Ulstein at sørge for, at man som læser ender med at tilbagelægge den snørklede vej frem og tilbage mellem A og B uden at miste balancen, ligesom den norske debutant tilmed formår at udflette alt og alle i de to tidszoner på en sådan måde, at det hele går op i et højere C.«

Læs hele anmeldelsen her.

3

Velsmagende krimi

Michael Katz Krefeld sørger for at give læseren en underholdende og tilfredsstillende krimioplevelse.

Uddrag af anmeldelsen:

»Michael Katz Krefeld er nemlig en stilsikker og bundrutineret tourguide, som ved hjælp af dansende og infofyldte dialoger, flydende og relevante sceneskift uden trang til at råbe »Wonderful Copenhagen!« samt i kraft af Ravns (næsten) altid ophøjede ro sørger for at give læseren en letfordøjelig, men rigtig, rigtig velsmagende krimioplevelse.«

Læs hele anmeldelsen her.

4

Smukt og modbydeligt

Finske Arttu Tuominens velskrevne og (næsten for) hjerteskærende krimi »Mørkebror« leger både med et tidsmæssigt dobbeltspor og genrens konventionelle helterolle. Krimien, der tager afsæt i et drukmord, er et interessant indspark på den nordiske krimiscene, hvor det ellers altid er de ledende efterforskere, der spiller de ubetingede helteroller. Sådan er det ikke på politigården i byen Pori på den finske vestkyst ud til den Botniske Bugt, hvor pilene peger indad i stedet for udad, skrev vores litteaturanmelder, der gav »Mørkebror« fire stjerner.

Uddrag fra anmeldelsen:

»Arttu Tuominen skriver råt for usødet og til tider så hudløst, at især sporet »Sommeren 1991« næsten er for hjerteskærende. Men også kun næsten. For forfatterens skrivestil og i den forbindelse øredøvende hang til sceniske gengivelser af alt det skete, hvad enten det er smukt eller modbydeligt, er vitterlig en sand fornøjelse at bruge tid på.«

Læs hele anmeldelsen her.

5

Noget nær et mesterværk

Norske Karin Fossum er aktuel med det sidste bind i sin krimiserie om kriminalkommissær Konrad Sejer. I »Bag dem synger døden« afsluttes serien i et overlegent sprog, der flyder og lyder som et kærlighedsbarn af Jón Kalman Stefánsson og Michel Houellebecq.

Uddrag af anmeldelsen:

»Karin Fossum er en mesterlig forfatterinde og »Bag dem synger døden« er noget nær et mesterværk. Og det skyldes ikke mindst måden, hvorpå handlingen er strikket sammen, som et helt igennem pragtfuldt patchwork-tæppe bestående af interessante personer og fascinerende skæbner, der på formfuld og fossumsk vis svøber bogens læser ind i et vidunderligt vakuum. Her peges ej blot i retning af indholdet, om end det er godt i sig selv og mange stjerner værd. Der tænkes derimod og i særdeleshed på sproget, der formidler det stjernespækkede indhold til den helt store guldmedalje. Så selv døden synger!«

Læs hele anmeldelsen her.

6

Nordirsk plotperle

Flere af verdens mest populære gyser- og thrillerforfattere er fans af nordirske Adrian McKintys »Kæden«. Bogen, som absolut er en plotperle, er indimellem lige ved at køre af vejen, men bliver reddet i sidste øjeblik.

Uddrag af anmeldelsen:

»Faktisk er sproget i »Kæden« skåret helt ind til benet og bruges dermed udelukkende som gearstang og motor og ikke som en distraherende attraktion i sig selv. Glem alt om detaljerede beskrivelser af menneskers udseende, boligers indretning og naturen i New England, hvor »Kæden« så at sige folder sig ud og gør ofre til gerningsmænd, der tvinger andre uskyldige til at foretage samme forvandling.

Det kortklippede sprog og berettermodellens iboende jetmotor resulterer nemlig i skabelsen af et nervepirrende mikrokosmos, som man håber for alt i verden aldrig selv at havne i, men som er stærkt underholdende at følge med i fra sidelinjen.«

Læs hele anmeldelsen her.

7

Australsk hede i malerisk ramme

Hvad der udefra ligner (og sælges som) en mainstream masterkrimi, og som i begyndelsen virker som en lidt ligegyldig og i al fald meget langsom thriller, viser sig for den åbensindede og tålmodige læser at være en virkelig god roman.

For selvom »Den fortabte mand« er en svedig, højspændt og plotdrevet dødsfaldshistorie, så er den så meget andet og mere end det. Den er først og fremmest en velskrevet skønlitterær roman om familierelationer, magtforhold, mandedominans, ensomhed og ødemarkskuller.

Uddrag fra anmeldelsen:

»Hvad der udefra ligner (og sælges som) en mainstream masterkrimi, og som i begyndelsen virker som en lidt ligegyldig og i al fald meget langsom thriller, viser sig for den åbensindede og tålmodige læser at være en virkelig god roman om arv og miljø, misforståelser og misbrug, jalousi og krænkelser, stolthed og stivnakkede (selv) opfattelser. Samtidig formår Jane Harper at sætte det hele ind i en malerisk magisk ramme, hvor man mærker den australske hede og solen brænde gennem siderne og den tørre røde jord sætte sig i øjne og æselører, og hvor varmen og de uendelige vidder forrykker ens bevidsthed fra en rolig dansk gennemsnitshverdag til en øde, Mars-lignende udørk, hvor man er milevidt fra alt andet end »Den fortabte mand«.

Læs hele anmeldelsen her.

 

8

En herlig pageturner

Thomas Bagger skildrer i »Manden i tre dele« et modbydeligt Sønderjylland, hvor kvinderne er roden til alt ondt, og hemmeligheder og grimme sandheder popper op af den mørke muld. Og den velskrevne krimi indeholder lige præcis det, man som krimielsker søger i en partner, nemlig de tre p’er; plot, persongalleri og pace.

Uddrag af anmeldelsen:

»Thomas Bagger kan sit håndværk og kender derfor krimigenrens medfødte behov for fremdrift. Og takket være hans fornemmelse for tempo, twists og finter er »Manden i tre dele« en herlig pageturner, hvor man som læser råber »Yes, mand!«, hver gang man ryger på en af de finter, som bogens forfatter gang på gang udsætter én for.«

Læs hele anmeldelsen her.