Tom Buk-Swienty har hentet danske korrespondenter og kontorfolk frem fra glemslen. Og gjort dem til verdenshistorie

Tom Buk-Swienty udgiver bogen »Berlin brænder«, der handler om danskere i Berlin under Anden Verdenskrig. Nicoline Kjems-Krognos

»Berlin brænder« af Tom Buk-Swienty er den fantastiske fortælling om en håndfuld danskere på arbejde før, under og efter bombningen af Det Tredje Riges hovedstad.

Et helvede på jord. Bygninger og boulevarder i ruiner. Tusinder af døde, sårede, hjemløse.

Var de allierede magters bombning af Berlin over to dage i november 1943 et nødvendigt onde?