Til alle katteejere: I kommer aldrig til at se på jeres kæledyr på samme måde …

Finske Katja Kettu er ud over at være forfatter også filminstruktør, klummeskriver og forsanger i et punkband.  Rolf Vennenbernd/AP/Ritzau Scanpix

I det nordlige Finland smelter fortiden og nutiden sammen i Katja Kettus eksperimenterende familiekrønike, der styres af en … kat. Men ikke en helt almindelig af slagsen.

I en tid med alskens genvordigheder i nær og fjern kan magisk realisme være et fristende eksil, et lille frirum og en pause fra det hele med fantasifuld fordybelse.

»Te til ånderne« af Chris Vuklisevic var vinterens magiske højdepunkt, og i det spirende forår følger nu »Den sandhedssøgende kat« af den finske multikunstner Katja Kettu, der foruden forfattergerningen er filminstruktør, klummeskriver og forsanger i et punkband.