Caspar Eric gør sig ikke rigtigt i diskrete virkemidler og de subtile nuancers poesi i »Nye balancer«, der kredser om den handicappede krops placering i verden. De spørgsmål, der melder sig undervejs, er svære at ryste af sig.
Uddrag af anmeldelsen:
»Jeg har det skæve og unaturlige tilfælles med poesien,« kan Caspar Eric konstatere undervejs. Eller som han også meget præcist formulerer det i et andet af bogens digte: »Jeg er noget som det er umuligt at drømme om«.
Del: