Alt ånder umiddelbart fred og idyl i seniorlandsbyen Coopers Chase i det vestlige England i Richard Osmans krimi nummer to om Torsdagsmordklubben. Klubben består af et firkløver pensionister med kvinden Elizabeth i front.

Hun er tidligere agent for den britiske efterretningstjeneste MI5, og ligesom i den forrige bog er hun i selskab med veninden Joyce og de to venner Ron og Ibrahim.

Osman tegner hurtigt og elegant sine personer op, så nye læsere kan sagtens springe med på vognen her uden at have læst bog nummer ét i serien.

Et spøgelse fra fortiden dukker snart op. Det er Elizabeths eksmand og tilmed MI5-agent Douglas, der i forbindelse med en efterforskning har stjålet en stor pose med diamanter fra narkogangsteren Richard Lomax til en værdi af svimlende 200 millioner kroner.

Douglas har i den grad brug for Elizabeths hjælp og snu hjerne, da diamanttyven har Lomax lige i hælene. Sideløbende sætter forfatteren en række små historier i søen. Én af dem omhandler et voldeligt overfald på den pensionerede psykolog Ibrahim. En anden drejer sig om to lokale betjente, som forsøger at få sat en lille lokal narkohandler bag lås og slå.

Richard Osman har dog løbende i sit krimimanuskript hele tiden fokus på bolden og forlader aldrig hovedhistorien i en længere periode.

En pose diamanter

Gryden med mysterier, spor og tegn holdes langt hen ad vejen fint i kog, og der skrues ekstra op for dramatikken, da Douglas tilsyneladende omkommer og via hemmelige breve stikker ledetråde ud til Elizabeth, så hun og de tre venner måske/måske ikke kan finde de mange værdifulde diamanter.

Helt spændende og neverpirrende bliver det dog aldrig. Richard Osman er lige lovlig meget en rigtig britisk hyggeonkel som fortæller. I hans ramme for krimien som genre må det gerne være blodigt og brutalt, men læserne skal så sandelig også hygge sig imens.

Hen imod slutningen føles det desværre, som om et for stort brød bliver slået op.

Nogle af de gåder og mysterier, Elizabeth og resten af Torsdagsmordklubben løser, virker for konstruerede og bliver en kende for utroværdige.

Og det er, som om Richard Osman med vilje har skruet ekstra meget på knapperne, for at det skal blive så storslået som overhovedet muligt. Måske fordi bog nummer to i sit plot absolut skal være mere storladent og pompøst end den forrige krimi?

Alle brikkerne og ledetrådene falder naturligvis på plads til sidst. Blev Douglas myrdet eller iscenesatte han sin egen død for at kunne stikke afsted med ædelstenene for sig selv?

Svaret skal ikke afsløres her, men jeg må blot konstatere, at det korthus, Osman har bygget op i løbet af de første 400 sider, til slut synes at falde til jorden med et brag. Men hyggeligt og til tider mildt morsomt, jo, det er det da.

Manden der døde to gange
Forfatter: Richard Osman. Sider: 440. Pris: 299,95 kroner Forlag: Gyldendal