De seneste syv år af irske Sally Rooneys 33-årige liv har været fyldt med en uhørt succes.

Siden hun som 26-årig udgav sin første roman, »Conversations with Friends«, er hun blevet katapulteret mod stjernerne. Rost af anmeldere – for det meste. Elsket af læserne, som har købt millioner af hendes bøger. Hun er blevet kaldt sin generations stemme.