Romanmesteren har skrevet en ultrakort bog om, hvad der sker, når alt pludselig går i sort

AOK
Litteratur
Anmeldelse

Don DeLillos ultrakorte coronabog byder på en stemning af dystopi, kammerspil og absurde replikker. Da verden lukkede ned, foregik social kontakt via skærme. DeLillo kigger på, hvad det egentlig gjorde ved os? Er vi blevet evigt transformerede af det?

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hvad er det helt præcis, skærmene gør ved os? Har de overtaget det sociales rolle og er blevet dét filter, der skiller individet fra vanviddet?

Man kan godt få tanken, når man læser den amerikanske samfundsromanmester Don DeLillos (født 1936) seneste (ultrakorte) bog, »Stilheden«. Den udkom i coronaefteråret 2020 og foreligger nu på dansk.

Det er søndag 13. februar 2022 i New York, alle har planlagt deres dag efter, at de skal se Superbowl LVI på tv. Ægteparret Tessa Berens og Jim Kripps er på vej hjem fra Paris for at tage direkte hen til vennerne Diane Lucas og Max Stenner og se kampen. Diane, som er pensioneret professor i fysik, har også inviteret sin tidligere elev, Martin Dekker. Martin, som underviser i fysik på grænsen til filosofi, bor alene i Bronx og tager piller – men: »Det gør vi alle sammen. Små hvide piller«, som Diane beroliger ham med.

Pludselig går infoskærmene i flyet ud, det styrter mod jorden og lander kaotisk. Samtidig går al elektronik, fjernsyn, mobiler, køleskabe, elevatorer, lys og varme ud i New York. Max siddet først forstenet foran den sorte tv-skærm, derefter overtager han selv speakerstemmen, ja, sågar lydsporet til reklamerne. Imens står Tessa og Jim i kø for at få behandlet hans sår i hovedet, da en kliniksekretær uopfordret fortæller hele sin livshistorie. Diane tænder stearinlys og prøver at føre en samtale med Max, men han taler mere eller mindre bare med sig selv. Tessa og Jim kommer frem til lejligheden, ingen ved noget, og snakken går trægt. Martin går mere og mere i trance, indtil han ikke kun citerer, men også lyder som sit store idol, relativitetsteoretikeren Albert Einstein, for befinder de sig i en fremtidstid ved et uheld; er fremtiden kommet for tidligt?

Snart er alle mere eller mindre reduceret til asociale individer, der bare taler filterløst ud i luften; lidt som den flytilstand, Jim og Tessa befandt sig i tidligere. Max som letpåvirkelig forbruger, Diane som jordbunden værtinde, Jim som den usynlige mand, Tessa som nøgtern iagttager, Martin som rablende teoretiker.

ccc Fold sammen
Læs mere

Og så er der i øvrigt foruden de fem og sygeplejersken en syvende stemme, fortælleren, som ikke kan lade være med at sige »vi« i regibemærkningerne. Som da Tessa er kommet i tanke om Celsius’ fornavn (Anders), og fortælleren nostalgisk-melankolsk kommenterer det: »Ud af ingenting. Der er ikke meget tilbage af ingenting. Når en oplysning, man har ledt efter, dukker frem uden digital hjælp, bekendtgør vi det for den anden med blikket rettet ud i det fjerne, mod en anden verden af tabt viden.«

Er der kun sex tilbage

En stemning af dystopi ruger over »Stilheden«. De enkle scener er som et kammerspil, de absurde replikker, kulden, der tager over, mørket, der trænger sig på. Den manglende adgang til viden ud over det, de kan se gennem vinduet. Den manglende interaktion, den manglende dialog, det manglende fællesskab. Hvorfor er de to par overhovedet venner? Er der kun sex tilbage til at skabe kontakt?

»Stilheden« udkom som sagt for et år siden, da vi alle gik rundt med ansigtsmasker og håndsprit, og ingen kunne rejse nogen steder. For mange mennesker foregik livet og følelsen af fællesskab i høj grad gennem skærme. Og Don DeLillo følger så tanken et skridt videre: Hvad gjorde det egentlig ved os? Er vi blevet evigt transformerede af det? Hvor er menneskeheden på vej hen? Er fremtiden her allerede? Læg dertil, at bogen er sat med skrivemaskineskrift, som om der på fortælletidspunktet stadig ikke er adgang til computernes varierede skriftbiblioteker. Som skrives der fra en Abernes Planet.

Der er fire måneder til Superbowl LVI. Kan vi nå at forberede os på katastrofen? Skifte skærmene ud med øjenkontakt og oprigtig interesse for hinanden? Droppe de små, hvide piller og mødes uden filter? Du kan i hvert fald nå at læse Don DeLillos roman inklusive hans efterfølgende korte essay skrevet i april i år om at se ned på gaden og betragte sine medmennesker under en pandemi.

Stilheden

Forfatter: Don DeLillo. Oversætter: Paul Klitnæs. Sider: 151. Pris: 200 kroner Forlag: Batzer & Co.