Propaganda er en sjælden set kombination af koreansk restaurant og vinbar. 

Man kan enten drikke vin på glasset eller vælge en flaske fra Propagands veludstyrede bottleshop, som indeholder det meste, man kan drømme om fra naturvinens verden, og ligger i forlængelse af restauranten. 

Vinene herfra kan drikkes i restauranten for hyldeprisen plus 100 kroner.

Hvad maden angår, kan man for priser fra 110 til 260 kroner nyde koreanske specialiteter som ssam (wraps), mandu dumpling og korean fried chicken med fuldt tryk på chilipedalen.