Gud, hvor er det trivielt at være præst. Nogle gange, i hvert fald. 

»Man må af og til løbe stærkt for ikke selv at blive løbet over ende af alle pligterne,« tænker præsten Hans Jørgen, der er flyttet fra byen til landet. Han skal være sjælesørger for en lille flok i en kirke i Vendsyssel, og det er jo noget helt andet end at være et sted, hvor der bor mange mennesker.